Plagiat-mistanke hænger over ny minister

Både statsministeren og den nye miljø- og fødevareminister blev mødt med spørgsmål om plagiat-sag

Den nye miljøminister stillede op til spørgsmål, hvor der især blev lagt fokus på plagiat-sagen. Se mere her (Video: Rie Andersen)

Bliver Esben Lunde Larsen (V) i virkeligheden ny miljø- og fødevareminister, fordi han har en plagiat-sag hængende over hovedet?

Det spørgsmål blev både Esben Lunde Larsen og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mødt med, da de mandag havde været på Amalienborg for at præsentere de nye ministre for prins Joachim.

Eva Kjer Hansen var med, da Lars Løkke første gang præsenterede sin regering. Nu kommer Eva ud og Ulla T'rnæs ind. Foto: Nicolai Lorenzen Dansk politik - 29. feb. 2016 - kl. 12:47 Overraskelse: Her er den nye minister

Lars Løkke Rasmussen fastslog, at han er helt opmærksom på, at praksisudvalget på Københavns Universitet i øjeblikket er ved at undersøge Esben Lunde Larsens ph.d.-afhandling, efter at der er blevet fundet fem eksempler på plagiat og selvplagiat i den akademiske opgave.

Ministeren bad efter rygter og skriverier i pressen Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet undersøge afhandlingen, hvorefter fakultetet har sat udvalget på sagen.

Dansk politik - 29. feb. 2016 - kl. 13:49 Efter seks minutter i stolen: Ny miljøminister kaldt i samråd

En sag, som Lars Løkke kommenterede foran Amalienborg.

- Jeg er opmærksom på en anden sag, hvor Esben Lunde Larsen selv har bedt København Universitet kigge på sin ph.d., men de to sager har ikke noget med hinanden at gøre, sagde statsministeren med henvisning til Eva Kjer Hansen-sagen som banede vejen for Esben Lundes nye ministerpost.

Esben Lunde har ro i sindet
Den mulige plagiat skulle også have en kommentar med på vejen fra Esben Lunde selv.

- Jeg afventer med sindsro den undersøgelse, som Københavns Universitet laver, og som jeg selv har bedt om, og når den forelægger, så forholder jeg mig til den, sagde den nye miljøminister foran Amalienborg.

Hvis Esben Lunde Larsen ifølge universitetets undersøgelse har gjort sig skyldig i plagiat, ville det være meget svært for ham at fortsætte på posten som uddannelses- og forskningsminister.

Sagen vil dog måske få mindre opmærksomhed, hvis han ikke længere er i spidsen for forskningsindsatsen i Danmark.

Men det er ikke årsagen til, at Esben Lunde Larsen nu får en ny ministerpost, siger Lars Løkke Rasmussen:

- Det har ikke betydet noget. Det, der har betydet noget, har været, at Eva Kjer Hansen har valgt at træde tilbage, og vi har brug for en, som kan træde ind på den post og arbejde fra dag ét, siger Lars Løkke Rasmussen.

Se også: V-minister presser styrelse: Ville sikre sin familie milliongevinst

Jeg har slet ikke undersøgt, hvor meget min familie kunne tjene, forsikrede Esben Lunde. Nu kan Ekstra Bladet hjælpe.   Foto: Jens Henrik Daugaard/Polfoto Politik Kæmpede for 12 millioner til far og bror

Her blev den nye minister præsenteret

284 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere