'Planløs' Pind tørrer grænse-ansvar af på Inger Støjberg

En lidt flagrende og forkølet justitsminister var i dag i samråd om den danske grænsekontrol, men henviste på anklager om planløshed flere gange til Inger Støjberg som overordnede ansvarshavende

Justitsminister Søren Pind var i modvind i dag på et samråd angående grænsekontrollen indkaldt af Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen. (Foto: Philip Davali)
Justitsminister Søren Pind var i modvind i dag på et samråd angående grænsekontrollen indkaldt af Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen. (Foto: Philip Davali)

Justitsminister Søren Pind var i den grad i modvind, da Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen i dag havde indkaldt til åben samråd for at få besvaret en række spørgsmål om den danske grænsekontrol.

Ministeren frasagde sig dog flere gange det overordnede ansvar for grænsekontrollen og henviste i stedet til integrationsminister Inger Støjberg.

- De nærmere afgrænsninger omkring grænsekontrollen og dens former et cetera, de spørgsmål skal rettes til den minister, der har ansvaret for grænsekontrollen, som jo er udlændinge- og integrationsministeren. Det, jeg kan svare på, er politiets arbejde i denne forbindelse, understregede Søren Pind.

Samtidig betegnede han grænsekontrollen som en succes og henviste til, at man fra 4.-11. januar har kontrolleret 27.700 personer.

Se også: S: Asylsøgere skal på kursus i seksualmoral

Socialdemokratiets Rasmus Prehn henviste dog til, at man i Nordjylland har kunne mærke konsekvenserne af, at meget lokalpoliti er blevet flyttet til grænsen.

- I Nordjylland har man oplevet det, Nordjyske Stiftstidende i søndags beskrev som 'en eksplosiv udvikling i antallet af indbrud'. Hvordan vil politiets muligheder fremadrettet være for at prioritere disse opgaver?, spurgte han.

- Med den nuværende kontrol i grænseområderne, er der ikke tale om, at politiets opgaver i resten af landet generelt nedprioriteres. Vi har beredskabet til at sætte flere betjente ind, men det er klart, at betjentene, der flyttes til grænsen, ikke samtidig kan skabe tryghed i resten af landet, svarede Søren Pind.

Se også: Antal af asylansøgere falder

Men netop spørgsmålene om konsekvenserne for politiarbejdet i resten af landet og de fremtidige planer for fortsat grænsekontrol lå såvel Socialdemokratiet som Dansk Folkeparti på sinde.

- Ministeren får det jo til at lyde, som om det er helt urimelige spørgsmål, Folketinget har stillet. Jeg synes simpelthen ikke, det er rimeligt, at vi ikke kan få et svar på, hvor mange betjente, denne opgave kræver. Man får en mistanke om, at ministeren og regeringen ikke har nogen plan for grænsekontrollen, sagde Trine Bramsen.

Der er så lange udsigter til fordelingen af blot omtrent en tiendedel af alle flygtninge i Europa, at det grænser til science fiction. (Foto: Darko Vojnovic) Dansk politik - 12. jan. 2016 - kl. 14:03 EU-tempo: Flygtninge er fordelt om 200 år

Dansk Folkeparti bad samtidig ministeren forholde sig til den svenske kritik af den danske grænsekontrol, men også her henviste Søren Pind til Inger Støjberg og at hans eget ansvar er begrænset til politiets rolle i grænsekontrollen.

Ifølge Ritzau har regeringen onsdag morgen besluttet, om kontrollen skal forlænges. Men hverken Søren Pind eller udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) vil afsløre, hvad beslutningen er blevet.

De siger begge, at den offentliggøres senere onsdag. Pind vil heller ikke fortælle, om han personligt har talt for at forlænge grænsekontrollen.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

38 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere