Plejebørn som Jørn lades i stikken: Så massive er problemerne

Mange børn og unge i familiepleje bliver fejlanbragt med store konsekvenser til følge, lyder det fra professor bag omfattende undersøgelse

Efter at Jørn fra ’Er du mors lille dreng?’ kvittede med sin plejefamilie, eskalerede hans problemer med misbrug og kriminalitet. På samme måde peger et forskningsprojektet nu på, at mange unge har massive udfordringer, når familieanbringelsen er ovre. Foto: Dokumentarkompaniet/TV2
Efter at Jørn fra ’Er du mors lille dreng?’ kvittede med sin plejefamilie, eskalerede hans problemer med misbrug og kriminalitet. På samme måde peger et forskningsprojektet nu på, at mange unge har massive udfordringer, når familieanbringelsen er ovre. Foto: Dokumentarkompaniet/TV2

Med Jørn fra TV2-dokumentaren ’Er du mors lille dreng?’ har mange fået sat ansigt på de store udfordringer, børn og unge fra plejefamilier kan slås med.

Nu dokumenterer et stort forskningsprojekt på området, at Jørns historie slet ikke er enestående.

Efter at Jørn kvitter med sin plejefamilie, eskalerer hans problemer med misbrug og kriminalitet. På samme måde peger forskningsprojektet fra Aalborg Universitet på, at mange unge har massive udfordringer, når familieanbringelsen er ovre.

De står simpelthen alene og ladt i stikken, forklarer en af forskerne bag undersøgelsen, professor Inge Bryderup:

– Man står som ung og blafrer uden et netværk og med mangelfulde sociale kompetencer. Uden dette kan man ikke gebærde sig i uddannelsessystemet.

Kæden hopper af
Jørns plejemor Lilli Bach Andersen kan fuldstændig skrive under på den konklusion. Hun forklarer:

– Jeg var blevet specialist i Jørn, så kæden hopper af, når vi bliver skrevet ud af hans historie, når han bliver 18 år. På den måde blev han fuldstændig ladt i stikken, siger hun.

Professor Inge Bryderup peger desuden på, at det er et stort problem, at mange af de familieanbragte børn og unge har et meget begrænset netværk uden for deres skole eller daginstitution.

Derudover er det problematisk, at en forholdsvis stor andel kun har sporadisk eller ingen kontakt til deres biologiske forældre.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Jørn i en yngre udgave. Foto: Dokumentarkompaniet/TV2
Jørn i en yngre udgave. Foto: Dokumentarkompaniet/TV2
 

Fejlanbragt
Undersøgelsen bygger på omfattende spørgeskemaer, som er blevet besvaret af 3167 familieplejere og giver uddybende beskrivelser af 4770 familieplejeanbragte børn og unge. Det gør projektet til det hidtil største på området.

Forskningsresultaterne blev præsenteret tidligere på ugen, og her lagde Inge Bryderup og hendes kolleger ikke skjul på, at der er massive problemer på området.

Professoren hæfter sig ikke mindst ved, at det ifølge Socialministeriet er ’mindre børn med lettere vanskeligheder’, der bør anbringes hos plejefamilier.

– Hvis det er definitionen på at blive anbragt i almindelig familiepleje, så må man sige, at betydeligt over halvdelen af børnene er fejlanbragt.

– Vores undersøgelse viser, at hovedparten af de børn og unge, der anbringes i den almindelige familiepleje, har alvorlige belastninger på rigtig mange områder samtidig, siger Inge Bryderup.

Psykiatrisk diagnose
Jørns plejemor Lilli Bach Andersen mener ikke, man decideret kan sige, at Jørn har været fejlanbragt hos den ressourcestærke plejefamilie. Men:

– Jeg tænker, at hvis det ikke var fordi, vi var, som vi var, så var den anbringelse brudt sammen for længe siden. For der skal et terrier-gen til at holde ud, siger hun.

At plejebørnene kan være en særdeles stor mundfuld, bekræftes i forskernes undersøgelse. Familieplejerne peger således på, at næsten 80 pct. af de anbragte børn og unge ’i høj grad’ har særlige følelsesmæssige behov.

Mens de svarer, at knap 40 pct. af børnene og de unge ligefrem har en psykiatrisk diagnose.

Bliver kastebold

Som det er tilfældet for mange familieanbragte børn, fik Jørn fra ’Er du mors lille dreng?’ stillet en psykiatrisk diagnose - nemlig svær autisme og ADHD.

– Vi fik stillet i skoene, at han var en almindelig dreng, ikke nogen Einstein, men det var intet problem. Det viste sig dog at være noget anderledes, har Jørns plejemor Lilli Bach Andersen fortalt til TV2.

Inge Bryderup ser det samme billede i sin undersøgelse:

– Rigtig mange familieplejere fortæller, at de ikke får en ordentlig udredning af barnet, før de modtager det. Det vil sige, at de i nogle tilfælde ikke ved, hvad de siger ja til.

Ikke gearede
Ifølge professoren er det et stort problem, at mange plejefamilier dermed ikke er gearede til disse store udfordringer.

Det er nemlig relativt tilfældigt, hvor det allermest belastede børn anbringes, forklarer Inge Bryderup:

– Disse børn anbringes også hos helt uerfarne familieplejere og hos familieplejere, der ikke har relevante uddannelser inden for området.

– Det er de færreste, der ikke har en pædagogisk eller tilsvarende uddannelse, som ved noget om børn med psykiatriske diagnoser, og hvad man kan gøre for at støtte dem.

– Det kan have den konsekvens, at barnet fraflytter familien. Dermed kan børnene blive kastebold i systemet, og vi ser, at relativt mange anbringes andre steder efterfølgende – bl.a. på døgninstitutioner og opholdssteder, siger Inge Bryderup.

Det viser undersøgelsen

Her er et udpluk af de opsigtvækkende resultater fra forskningsprojektet blandt plejefamilierne.

• Omkring en femtedel af familieplejerne har ikke modtaget det grundlæggende kursus i at være familieplejere.

• Næsten en femtedel (18,2 pct.) oplyser, at de ikke har modtaget efteruddannelse inden for de seneste tre år

• Omkring en tredjedel af familieplejerne får aldrig supervision i forhold til det barn/de børn og unge, de har anbragt

• Cirka en fjerdedel af dem, der får supervision, oplyser, at de i lav eller meget lav grad er tilfredse med både omfanget og kvaliteten af supervisionen i forhold til de anbragte børn og unge.

• Godt en tredjedel af familieplejerne peger på, at de fra starten af anbringelsen ikke er blevet grundigt informeret af kommunen i forhold til børnene og de unges behov og vanskeligheder

• Godt en tredjedel (38 pct.) oplyser, at de ’i lav grad’ eller ’i meget lav grad’ fik en beskrivelse af barnet eller den unge, der var dækkende for dets behov og vanskeligheder.

• Over halvdelen af alle familieplejeanbragte børn og unge kan karakteriseres som børn og unge, der har omfattende vanskeligheder og særligt komplekse behov.

• Forholdsvis mange har aldrig kontakt til enten deres far (43 pct) eller mor (18 pct)

• En tiendedel ser aldrig nogen af forældrene

• Lidt mere end en tredjedel ser deres mor og/eller far én gang om måneden

• Lidt mere end en fjerdedel ser deres mor og/eller far mindre end én gang om måneden

• Godt en tredjedel af de anbragte børn og unge dyrker ikke en fritidsinteresse

• Næsten halvdelen af børnene og de unge ser sjældent, det vil sige cirka én gang om måneden eller aldrig, venner uden for skole og daginstitution.

Socialminister Mai Mercado. Foto: Jens Dresling
Socialminister Mai Mercado. Foto: Jens Dresling
 

Socialminister: ’Selvfølgelig bliver jeg bekymret’

Ekstra Bladet har spurgt socialminister Mai Mercado (K) til, at den omfattende undersøgelse viser, at mange unge står meget alene efter en familieanbringelse.

– Kan du nikke genkende til den problemstilling?

– Ja, det kan jeg godt. Og den er på samme tid både svær og enkel. Det er ret enkelt formuleret, at allerede fra barnets 16. år skal kommunen begynde at forberede den unge på voksenlivet. Men når jeg hører beretninger om børn og unge, der træder ind i en helt ny verden, hvor de skal være fuldstændig selvkørende, når de fylder 18 år, så bliver jeg selvfølgelig bekymret.

– Så der skal strammes op på det?

– Ja. Efter dokumentaren med Jørn sagde jeg, at jeg ville drøfte problematikken med Kommunernes Landsforening, og det har jeg gjort. Jeg har italesat vigtigheden af den forberedte overgang og påpeget det lidt ironiske i, at det også er i kommunernes interesse. Derfor tror jeg heller ikke, at der er nogle kommuner, der siger, at de ikke vil forberede det her ordentligt. I sidste ende vil det være en god investering for kommunen.

– Men er der ikke også tale om, at mange af familierne ikke er klædt ordentligt på til at håndtere de udfordringer, børnene har?

– Her er det vigtigt at have blik for, at de børn og unge, der anbringes, er meget forskellige. Det er uendelig vigtigt at anbringe korrekt første gang.

– For et par uger mødte jeg en pige, som havde haft otte sammenbrud i anbringelser. Hun er altså blevet genplaceret otte gange. Det er klart, at den pige, der står efter sammenbruddet i anbringelse nummer otte, har noget andet i bagagen end efter det første sammenbrud.

– Plejefamilierne er desuden meget forskellige. Nogle har en socialfaglig ballast. De har typisk de børn anbragt, som særlige diagnoser.

– Er tilfældet ikke også, at man ikke lever op til princippet om, at børn med lettere vanskeligheder skal i familiepleje?

– Jeg vil gerne nuancere det synspunkt. I juni skal jeg for eksempel på besøg hos en familiepleje og en døgninstitution, som har et tæt samarbejde, der sikrer, at der bliver taget godt hånd om den unge.

KL: Vigtigt med fokus på familieplejen

Hos Kommunernes Landsforening (KL) hilser formand for Social- og Sundhedsudvalget Thomas Adelskov (S) den store undersøgelse af familieplejen velkommen:

’Det er vigtigt, at vi får fokus på og mere viden om familieplejeområdet,’ lyder det i en skriftlig kommentar til Ekstra Bladet, hvor han dog også påpeger, at han finder det ’ærgerligt, at kommunerne ikke er blevet spurgt om deres syn på de enkelte områder i undersøgelsen.’

Desuden fremhæver Thomas Adelskov det positive ved familieanbringelserne, ’da et nært omsorgsmiljø og stabile voksenrelationer ofte er det bedste for barnet eller den unge.’

’Men det skal altid være en anbringelse baseret på en konkret individuel vurdering af, hvad der er bedst for barnet.’

I undersøgelsen peges der på det problematiske i, at mange børn og unge med psykiatriske diagnoser anbringes i familiepleje.

Thomas Adelskov fremhæver dog en nyligt afsluttet analyse fra Børne- og Socialministeriet, der viser, at børn og unge med psykiatriske diagnoser oftest anbringes i specialiserede sociale tilbud som døgninstitutioner og opholdssteder.

’Derfor kan plejefamilierne selvfølgelig godt opleve, at børnene har omfattende vanskeligheder, som er svære at håndtere’, lyder det fra Thomas Adelskov.

85 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere