Plejehjem forlænger fiksering af dement: - Det er klamt

Kammas liv i sele fortsætter: Thisted Kommune har netop forlænget plejehjemmets godkendelse til at spænde 88-årig dement fast døgnet rundt, selvom både eksperter og ministre har kritiseret metoden

Billedet er taget for få dage siden og viser den store sele, som spænder Kamma fast til sengen. Kammas journaler viser, at hun dagligt forsøger at komme fri. Alligevel har kommunen forlænget fikseringen frem til oktober. Privatfoto
Billedet er taget for få dage siden og viser den store sele, som spænder Kamma fast til sengen. Kammas journaler viser, at hun dagligt forsøger at komme fri. Alligevel har kommunen forlænget fikseringen frem til oktober. Privatfoto

Eksperter og politikere var i chok, da Ekstra Bladet for en måned siden kunne fortælle, hvordan den 88-årige demente Kamma spændes fast til sin seng på et plejehjem i Thisted.

Se også: Kammas hverdag på plejehjem: Spændt fast til sengen

De pårørende har gjort alt for at stoppe fikseringen. Alligevel har Thisted Kommune nu forlænget godkendelsen frem til 21. oktober.

- Det er simpelthen så klamt, siger Mette Hansen, som er pårørende til Kamma.

- Det viser, at fiksering er deres umenneskelige strategi for at passe en ældre dement.

Trodser kritik
Kommunens praksis er blevet kritiseret af både Alzheimerforeningen, en jurist fra Institut for Menneskerettigheder og ikke mindst to ministre. Flere tvivler på, om reglerne er overholdt.

Trods mistanke om ulovlig praksis samt udbredt kritik er fikseringen fortsat ufortrødent.

- Det er dybt frustrerende, lyder det Mette Hansen. 

- Alle andre er enige om, at det er forkert, og at der bør gøres noget. Alligevel sker der intet. Det er som at slå i en dyne.

Pårørende Mette Hansen er sygeplejerske og arbejder selv i psykiatrien med ældre, der er adfærdsforstyrrede på grund af svær demens. Hun mener ikke, fiksering af Kamma er nødvendig eller forsvarligt. Privatfoto
Pårørende Mette Hansen er sygeplejerske og arbejder selv i psykiatrien med ældre, der er adfærdsforstyrrede på grund af svær demens. Hun mener ikke, fiksering af Kamma er nødvendig eller forsvarligt. Privatfoto

Månedsvis i bælte
Kamma har været spændt fast i over tre måneder og kan med kommunens forlængelse forvente mange flere timer i bælte. I månedsvis har hun ellers forsøgt at komme fri, viser en aktindsigt i hendes plejehjemsjournaler.

'Kamma har været meget motorisk urolig og river selen op x mange og kravler rundt i hele sengen og ender tit i fodenden med sele oppe på brystet. kamma oplever med egne ord sele er 'forfærdelig varm' [sic],' skriver personalet eksempelvis.

Det er blot ét ud af utallige notater, der beskriver, hvordan Kamma forsøger at slippe af med selen.

'Når K. har været vågen, er hun voldsom urolig i sengen, forsøger at frigøre sig fra bælte og fagter men arme og ben.' [sic]

Kammas journaler beskriver, hvordan hun ofte kæmper så hårdt for at komme fri, at personalet finder hende 'svedig' og 'forkommen'. FOTO: Privat
Kammas journaler beskriver, hvordan hun ofte kæmper så hårdt for at komme fri, at personalet finder hende 'svedig' og 'forkommen'. FOTO: Privat
 

Kort om Kammas sag

I foråret 2019 skulle Kamma have fjernet en knyste. Efter første operation fulgte fem yderligere, fordi der på plejehjemmet konsekvent gik infektion i operationssåret. Kamma endte således med at få hele det ene ben amputeret.

Den 21. maj udskrives Kamma fra sin første benamputation. Da hun kommer tilbage på plejehjemmet, bliver hun straks lagt i bælte. Bæltet skal forhindre, at hun falder ud af sengen og kørestolen.

I løbet af maj og juni bliver de pårørende og eksperter mere og mere skeptiske. De mener ikke, at kommunen har forsøgt sig med andre, mindre indgribende metoder, som loven foreskriver. Derudover mener de ikke, at tilsynet med Kamma er nok til at sikre hende imod at blive kvalt i selen.

12. juni anmoder de pårørende om skriftlig dokumentation vedrørende afgørelse og godkendelse til at bruge sele. På denne dag nævnes for første gang alternativer til selen i Kammas plejehjemsjournaler. Dog som forslag - ikke reelt afprøvede tiltag. 

21. juni. De pårørende er blevet lovet, at de vil få den skriftlige dokumentation seneste denne dag, men de modtager ingenting.

8. - 14. juli mens de pårørende er på ferie, kommer den skriftlige dokumentation, som de bad om for en måned siden. Det bliver lagt i Kammas postkasse, og på papiret står der, at det er fra den 20. juni. Men det kan ikke efterprøves, da brevet kommer uden poststempel.

I juli klager de pårørende til både Thisted kommune og Ankestyrelsen. De går også til medierne, hvor kommunens praksis bliver kritiseret af eksperter og politikere. Flere sender sagen ind til Styrelsen for Patientsikkerhed.

13. august afviser Thisted Kommune de pårørendes klage.

21. august forlænger Thisted kommune godkendelsen til at bruge sele frem til 21 oktober.

Politikernes skyld
Ifølge både Alzheimerforeningen og de pårørende er det langtfra personalet på plejehjemmet, den er gal med.

- De gør det rigtig godt ud fra de rammer, de har at arbejdede med, lyder det fra direktør Nis Peter Nissen fra Alzheimerforeningen.

Han har læst aktindsigten på mere end 300 sider igennem.

- Faktisk er det mest slående i Kammas journaler, at også medarbejderne virker til at råbe vagt i gevær, hvad angår Kammas situation. Men dem hører kommunens ledere og politikere åbenbart heller ikke på, siger han.

Det er alene kommunalbestyrelsen, der kan træffe afgørelse om, hvorvidt plejepersonale må bruge fastspænding.

Ekstra Bladet har forelagt Thisted Kommune kritikken, men de ønsker ikke at svare.

Her ses Kamma før de mange operationer, og før fikseringen begyndte. Efter aftale med de pårørende er dette billede ikke sløret. Privatfoto
Her ses Kamma før de mange operationer, og før fikseringen begyndte. Efter aftale med de pårørende er dette billede ikke sløret. Privatfoto
 

76 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere