Da justitsminister Søren Pind (V) i januar løftede sløret for sine planer om at genindføre sessionslogning, lød der er protester blandt dele af befolkningen, aktivister, politikere og organisationer, der frygter et massivt indgreb i danskernes privatliv.
Men spørger man politiet er logningen et kærkomment redskab, der i den grad kan bruges til at bekæmpe kriminalitet.
Inden sessionslogningen blev afskaffet i 2014, blev den nemlig brugt flere gange til blandt andet at fælde pædofile og personer, der ser børneporno.
Brugte sessionslogning i sag om børneporno
Således kan vicepolitiinspektør fra Københavns Vestegns Politi, Carsten Jansson, berette om en sag fra 2011, hvor logningen spillede en afgørende rolle i opklaringen af en sag om børneporno.
Han fortæller, at sagen begyndte, efter Nordjyllands Politi havde fået fingre i en mand fra Aalborg, som blev anklaget for at se børneporno.
Ved hjælp af sessionslogning kunne politiet se, at han kommunikerede med en person fra Vestegnens Politis jurisdiktion, der efterfølgende også blev anklaget for at se børneporno.
- Uden sessionslogningen havde det ikke været muligt at få fat i ham. Aldrig, siger Carsten Jansson.
Loggede IP-adresser
Den mere tekniske forklaring bag er, at politiet logger hvilke IP-adresser, der taler sammen på bestemte tidspunkter.
- Man loggede en IP-adresse, som var forbundet med en anden IP-adresse et sted på Vestegnen. Den anden IP blev forbundet med en person, som i sidste ende blev anklaget for at have set børneporno, forklarer politiiinspektøren.
Rigspolitiet har også leveret fire eksempler på sager, hvor sessionslogningen har givet pote. Det er blandt andet sager med økonomisk kriminalitet og pædofili. Du kan finde eksemplerne her.
Udskudt
Efter megen debat på Twitter og i de traditionelle medier blev det foreløbige forslag om at genindføre sessionslogningen dog lagt på køl i marts - alt, alt for dyrt, lød det fra Justitsministeriet, efter en analyse viste, at det ville koste i omegnen af en milliard at indføre sessionslogning.
Se også: Pind skyder dyr internetovervågning til hjørne
Men i går slog Søren Pind fast på et åbent samråd, at der efter sommeren kommer en ny version.
- Jeg forventer ikke, at regeringen er klar med en revision af sessionslogningen før i begyndelsen af næste folketingssamling. Her skal vi ramme den afgørende balance, en god model, der er til gavn for alle, også internetudbyderne, så politiet og Politiets Efterretningstjeneste kan følge de kriminelle, sagde Søren Pind til samrådet.
Pind: Logning er ikke overvågning
Der er tidligere sat lighedstegn mellem sessionslogning og masseovervågning, men den holder ikke en meter, mener justitsminister Søren Pind, der på samrådet i går sagde, at det ikke er det samme.
- Logning er en registrering af oplysninger om tele- og internettrafikken, ikke om indholdet af kommunikationen. Sådan er det i dag, og sådan bliver det ved med at være. Data, der ligger hulter til bulter, er ikke overvågning.
- Hverken PET eller politiet har direkte adgang til de loggede data. De forbliver hos internetudbyderne, indtil PET eller politiet med en retskendelse anmoder at få specifikke oplysninger om én enkeltperson udleveret. Det vil kræve en forudgående retskendelse, sagde Søren Pind.
Uansvarlig kritik
Under samrådet i går kaldte Søren Pind så kritikerne af det nedlagte forslag for uansvarlige, og det fik en af samrådets fremmødte, Enhedslistens Pernille Skipper, helt ud på stolesædets kant.
- Det er enormt provokerende at kalde det uansvarligt, at man stiller sig på frihedsrettighedernes side i den balance, der er og skal være mellem sikkerhed og grundliggende rettigheder. Hvis man på globalt plan havde respekteret de grundliggende frihedsrettigheder, ville kryptering nok ikke være blevet så udbredt, og hvis man respekterede virksomheders ret til at beskytte deres kunders oplysninger, havde man ikke stået i en situation, hvor f.eks. Google krypterer sine telefoner.
- Men dette rammer ikke kun alle de banditter, som vi alle gerne vil ramme og ikke har nogen sympati for. De skal selvfølgelig finde sig i overvågning, men det skal ikke gå ud over helt uskyldige mennesker, der ikke har gjort noget som helst gal, sagde Pernille Skipper.
Se også: Massiv modstand mod Venstres overvågning-planer
Rigspolitiet - den store fortaler
Den helt store støtte til sessionslogningen kommer fra politiet, der mangler værktøjer til at bekæmpe den stigende mængde af kriminalitet på internettet.
- Pålægges teleudbyderne at opbevare disse oplysninger, vil logningen efter Rigspolitiets opfattelse være et særdeles vigtigt værktøj til brug for politiets efterforskning og strafforfølgning af ikke kun it-kriminalitet eller it-faciliteret kriminalitet, men også mere traditionelle forbrydelser som f.eks. terror, drab, røveri, voldtægt og brandstiftelse, sagde Rigspolitiet i et skriftligt svar på et spørgsmål fra Folktingets Retsudvalg.
I svaret uddyber Rigspolitiet, hvordan den foreslåede sessionslogning adskiller sig fra den tidligere.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.