Annonce:
Annonce:

Politi hørte om manglende hjemmel dagen efter Mettes ordre

Statsminister Mette Frederiksen beordrede alle mink aflivet på et pressemøde 4. november. Allerede dagen efter blev man i politiet gjort opmærksomme på, at der var et 'hjemmelsproblem'

Annonce:
Følg Politik

Allerede dagen efter, at statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde 4. november beordrede alle mink i Danmark aflivet af frygt for virusmutationer, blev man i politiet gjort opmærksomme på, at der var et problem med manglende hjemmel.

Det er netop kommet frem i retten på Frederiksberg, hvor dagens andet vidne i minkkommissionen, Uffe Stormly fra Rigspolitiet, afhøres.

På et møde 5. november hører Uffe Stormly for første gang om, at der kunne være problemer med manglende hjemmel til at aflive raske mink uden for zonerne, fortæller han.

- På et styrelsesmøde, hvor jeg deltager om morgenen, der mener jeg, at Fødevarestyrelsen gør opmærksom på, at der er et hjemmelsproblem, som er under afklaring, siger Uffe Stormly.

- Gjorde du dig nogle tanker om, hvor vidt du kunne sende dine folk ud og begynde en tvangsmæssig aflivning i zone 3 den 5. november og dagene derefter?

- Nej. Smitten spredte sig så hurtigt, så myndighederne koncentrerede sig om de smittede besætninger.

- Det betød, at hvis det her skulle lykkedes, så skulle farmerne selv aflive langt størstedelen. Det var slet ikke det, der var issuet på det tidspunkt.

Uffe Stormly forklarer, at det går op for dem på mødet, at den fornødne hjemmel skulle skaffes hurtigt.

- Det går op for os, at nu skal der altså skaffes den fornødne hjemmel, og så går det arbejde i gang.

- Gav det indflydelse på jeres overvejelser i, hvordan I kunne agere?

- Nej. Det var ikke aktuelt for os at komme i nærheden af de farme på de tidspunkt, siger Uffe Stormly.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: