Annonce:
Annonce:

Politiet tilkaldt: Minister-fest gik over gevind

Nattelarm: Politiet troppede op til en fest hos landbrugs- og fødevareminister Rasmus Prehn, der skød folketingsåret i gang med en vild fest, hvor Magnus Heunicke var dj

Hør larmen fra ministerfesten i videoen herover.
Annonce:
Følg Politik

'Spend the night with the stupid man.'

Politiker-lejligheden var fyldt til bristepunktet. Vinduerne var åbne, og Thomas Helmigs klassiker var netop blevet smækket på anlægget.

Udenfor på gaden var lyden af musikken så høj, at den overdøvede rådhusklokkerne på Københavns Rådhus, som var i færd med at ringe det nye døgn ind.

Landbrugs- og fødevareminister Rasmus Prehn (S) holdt tirsdag aften og natten til onsdag fest i sin folketings-lejlighed tæt på Tivoli i det indre København efter Folketingets åbning tidligere på dagen.

Og Ekstra Bladet kan nu fortælle, at ministerens selskab gav den så meget gas, at Københavns Politi måtte tale et alvorsord med dem.

Annonce:

Der var en række folketingspolitikere til stede til festen - primært fra Socialdemokratiet, men også fra den borgerlige blok. Derudover deltog flere journalister i festen, herunder en fra Ekstra Bladet.

Musik til ulempe
Vagtchef ved Københavns Politi Dyre Sønnicksen bekræfter over for Ekstra Bladet, at politiet tirsdag aften var til stede på en gade i indre København, fordi de havde modtaget en klage over larm fra en lejlighed.

Politiet ville ikke oplyse, hvilken specifik adresse, det drejede sig om, men Ekstra Bladet er bekendt med, at det er Rasmus Prehns bolig.

- Vi får kl. 22.52 en henvendelse, som vi registrerer, der drejer sig om musik til ulempe.

Ifølge vagtchefen når politiet dog først ud til lejligheden efter midnat, da der var andre opgaver på klagetidspunktet.

- Vi er fremme kl. 00.05. Og da selskabet ser patruljen, bliver der slukket for musikken. Vi finder derefter ham, der står for festen, og tager en snak om, at det ikke skal gentage sig, siger Dyre Sønnicksen til Ekstra Bladet.

Derefter var der ikke yderligere anledning til, at politiet måtte vende tilbage til Rasmus Prehns lejlighed.

Annonce:

'Rigtig ked af det'
Ministeren beklager dog larmen, da Ekstra Bladet spørger ham om eventuelle moralske tømmermænd.

- Hvis der er nogle naboer, som synes, vi larmede for meget, så er jeg selvfølgelig rigtig ked af det, siger fødevareministeren, der mener, at festen sluttede 'lidt over et'.

- Lige så snart vi hørte, at der var nogle, der var kede af det, så lukkede vi vinduer og skruede ned for musikken, siger Rasmus Prehn, der ikke selv mener, at lydniveauet var 'okay'.

Sundhedsminister Magnus Heunicke var dj til festen, men han tog ifølge fødevareministeren hjem før politiets ankomst. Det har ikke været muligt for Ekstra Bladet at få en kommentar fra Magnus Heunicke.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til Ekstra Bladets politiske podcast 'Ingen Kommentarer' herunder eller i din podcastapp. I denne uge handler det om politikere, der ikke møder op til samråd og udvalgsmøder.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: