Advokater og politifolk frygter, at Justitsministeriet med politiske motiver har kigget med i politiets mest følsomme it-systemer. Herunder det såkaldte POLSAS, som indeholder en lang række følsomme oplysninger om efterforskninger og borgernes kontakt med ordensmagten.
- Jeg er meget overrasket over at få at vide, at man i Justitsministeriet har haft behov for at kigge i POLSAS. Der er jo en kommandovej i politiet, der skal fodre ministeriet med de oplysninger, man måtte have brug for.
Det siger Claus Oxfeldt, formand for Dansk Politiforbund.
Advokaten Peter Secher vurderer, at systemet kan bruges til politisk styring af politiet.
Ministerium kunne snage i personfølsomme oplysninger
En anden advokat, Michael Juul Eriksen, har været forsvarer i flere sager, der har haft politisk bevågenhed.
Politisk pres
- Det politiske pres har jeg kunnet mærke i blandt andet terror-sagen, Shuaib Khan-sagen, og LTF-forbudssagen, siger han.
- Her har man fra politisk side på forkant udtalt sig om, hvilket mål, man ønskede sig, tilføjer han.
I den forbindelse tilføjer han, at ombudsmanden i forbindelse med sagen om LTF-forbudssagen har udtalt, at den måde Justitsministeriet har ageret på, har kunnet skabe en mistanke om, at man forfølger politiske mål.
Det politiske pres gav sig også til udtryk i sagen, hvor man ønskede LTF-bossen, Shuaib Khan, udvist i forbindelse med trusler rettet mod en betjent under en visitation på inde Nørrebro.
Artiklen fortsætter under boksen....
Episoden udspandt i sommeren 2017, hvor betjente konfronterede Shuaib Khan, der stod sammen med andre LTF-medlemmer på Blågårds Plads. I den forbindelse blev bandefolkene hevet ind i opgang, hvor de blev udsat for en grundig visitation.
I den forbindelse kom bandelederen med en række trusler mod en betjent. Han sagde blandt andet 'pas på dig selv' og 'dig, du har en smart attitude'.
Gik ti dage
Men der gik alligevel ti dage fra episoden fandt sted, til politiets ledelse reagerede. Og det finder Michael Juul Eriksen tankevækkende.
- Politiet reager først på truslerne umiddelbart efter, at daværende Justitsminister, Søren Pape, havde udtalt at han ønskede Shuabi Khan smidt ud af landet, siger Michael Juul Eriksen.
- Helt grundlæggende mener jeg ikke, at man bør bruge straffesager til politisk profilering, tilføjer han.
Shuaib Khan blev dømt til udvisning ved Københavns Byret, og i november 2018 stadfæstede Højesteret udvisningen, der gælder i seks år.
Artiklen fortsætter under boksen ...
Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, er generelt bekymret over den politiske indblanding i politiets arbejde. Og hun finder det problematisk, at Justitsministeriet nægter at oplyse, hvor længe ministeriet har haft adgang til de følsomme it-systemer, hvem der besluttede at oprette adgang POLSAS – og senere cutte den igen.
- Det lyder meget underligt. Den slags spørgsmål burde ministeriet da svare på, siger Rosa Lund.
Det kan være betænkeligt
Tidligere drabschef ved Københavns Politi, Jens Møller, har selv stået i spidsen for højt profilerede efterforskninger:
- Det er betænkeligt, hvis ministeriet eventuelt har brugt systemet til at gå politiet i bedene. Det kan jo skabe utryghed hos de politiledere, der styrer en given efterforskning at vide, at ministeriet kikker med over skulderen. Samtidig vil der være risiko for politisk styring, hvis man i ministeriet blander sig i politiets efterforskning, siger Jens Møller.
- Omvendt så kan det også lette presset hos politiet, hvis ministeriet bruger systemet til at opklare spørgsmål i forbindelse med højt profilerede sager og dermed reducerer forespørgsler desangående. Det er bare ikke mit indtryk, at det er sådan, det kan være blevet brugt. Jeg synes ret ofte at ministeriet stillede spørgsmål af almen karakter, tilføjer han.
