Politifolk og advokater frygter politisk pres

Ministeriums adgang til følsomt it-system kan være anvendt til politisk styring, frygter topadvokater

Politiets arbejde har stort fokus på Christiansborg. Foto: Kenneth Meyer
Politiets arbejde har stort fokus på Christiansborg. Foto: Kenneth Meyer

Advokater og politifolk frygter, at Justitsministeriet med politiske motiver har kigget med i politiets mest følsomme it-systemer. Herunder det såkaldte POLSAS, som indeholder en lang række følsomme oplysninger om efterforskninger og borgernes kontakt med ordensmagten.

- Jeg er meget overrasket over at få at vide, at man i Justitsministeriet har haft behov for at kigge i POLSAS. Der er jo en kommandovej i politiet, der skal fodre ministeriet med de oplysninger, man måtte have brug for.

Det siger Claus Oxfeldt, formand for Dansk Politiforbund.

Advokaten Peter Secher vurderer, at systemet kan bruges til politisk styring af politiet.

Se også: Ministerium kunne snage i personfølsomme oplysninger

En anden advokat, Michael Juul Eriksen, har været forsvarer i flere sager, der har haft politisk bevågenhed.

Politisk pres
- Det politiske pres har jeg kunnet mærke i blandt andet terror-sagen, Shuaib Khan-sagen, og LTF-forbudssagen, siger han.

- Her har man fra politisk side på forkant udtalt sig om, hvilket mål, man ønskede sig, tilføjer han.

I den forbindelse tilføjer han, at ombudsmanden i forbindelse med sagen om LTF-forbudssagen har udtalt, at den måde Justitsministeriet har ageret på, har kunnet skabe en mistanke om, at man forfølger politiske mål.

Advokat Michael Juul Eriksen var forsvarer i sagen om LTF-bossen, Shuaib Khans, udvisningssag. Foto: Jens Dresling
Advokat Michael Juul Eriksen var forsvarer i sagen om LTF-bossen, Shuaib Khans, udvisningssag. Foto: Jens Dresling

Det politiske pres gav sig også til udtryk i sagen, hvor man ønskede LTF-bossen, Shuaib Khan, udvist i forbindelse med trusler rettet mod en betjent under en visitation på inde Nørrebro.

Artiklen fortsætter under boksen....

Penible POLSAS

Sagsstyringssystemet, POLSAS, er et af politiets mest centrale it-systemer.

Det er fra 1997 og indeholder alle oplysninger om politiets efterforskninger.

Her vil borgernes lovovertrædelser ned til mindste trafikforseelse være registreret - og også enhver kontakt en person har haft med ordensmagten.

Eksempelvis hvis du er blevet antruffet og registreret i penible situationer uden at have gjort noget ulovligt.

Episoden udspandt i sommeren 2017, hvor betjente konfronterede Shuaib Khan, der stod sammen med andre LTF-medlemmer på Blågårds Plads. I den forbindelse blev bandefolkene hevet ind i opgang, hvor de blev udsat for en grundig visitation.

I den forbindelse kom bandelederen med en række trusler mod en betjent. Han sagde blandt andet 'pas på dig selv' og 'dig, du har en smart attitude'.

Gik ti dage
Men der gik alligevel ti dage fra episoden fandt sted, til politiets ledelse reagerede. Og det finder Michael Juul Eriksen tankevækkende.

- Politiet reager først på truslerne umiddelbart efter, at daværende Justitsminister, Søren Pape, havde udtalt at han ønskede Shuabi Khan smidt ud af landet, siger Michael Juul Eriksen.

- Helt grundlæggende mener jeg ikke, at man bør bruge straffesager til politisk profilering, tilføjer han.

Jens Møller er tidligere drabschef ved Københavns Politi. Foto: Stine Tisvilde
Jens Møller er tidligere drabschef ved Københavns Politi. Foto: Stine Tisvilde

Shuaib Khan blev dømt til udvisning ved Københavns Byret, og i november 2018 stadfæstede Højesteret udvisningen, der gælder i seks år.

Artiklen fortsætter under boksen ...

Justitsministeriet klapper i

Ekstra Bladet har i over et år forsøgt at få Justitsministeriet til at svare på spørgsmål om adgangen til politiets følsomme it-systemer, hvor alle oplysninger om efterforskninger og borgernes kontakt med ordensmagten er registreret. Vi har fået afslag på såvel interview som skriftlige besvarelse af spørgsmålene:

  • Præcis i hvilken periode havde ministeriet computere med adgang til politiets IT-systemer, herunder POLSAS og POLDOK?
     
  • Kan ministeriet give en præcis redegørelse for hvilke af politiets IT systemer, der har været adgang til?
     
  • I hvilke afdelinger har de nævnte computere været placeret - og hvem havde adgang til dem?
     
  • Vil Justitsministeriet venligst oplyse, om den ene computer alene har været anvendt sådan, at de af udlånte 'formiddagsfuldmægtige' udelukkende har været anvendt til sager, som de pågældende skulle møde i som anklager?
     
  • Hvem besluttede, at ministeriet skulle have adgang til POLDOK og POLSAS – og hvorfor blev beslutningen truffet?
     
  • Hvem besluttede, at ministeriet ikke længere skulle have adgang til POLDOK og POLSAS – og hvorfor blev beslutningen truffet?
     
  • Havde ministeriet adgang til POLDOK og POLSAS, mens den nuværende statsminister var justitsminister?
     
  • Præcis hvilke oplysninger/data kan fremsøges i POLSAS og POLDOK?

 

Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, er generelt bekymret over den politiske indblanding i politiets arbejde. Og hun finder det problematisk, at Justitsministeriet nægter at oplyse, hvor længe ministeriet har haft adgang til de følsomme it-systemer, hvem der besluttede at oprette adgang POLSAS – og senere cutte den igen.

- Det lyder meget underligt. Den slags spørgsmål burde ministeriet da svare på, siger Rosa Lund.

Det kan være betænkeligt
Tidligere drabschef ved Københavns Politi, Jens Møller, har selv stået i spidsen for højt profilerede efterforskninger:

- Det er betænkeligt, hvis ministeriet eventuelt har brugt systemet til at gå politiet i bedene. Det kan jo skabe utryghed hos de politiledere, der styrer en given efterforskning at vide, at ministeriet kikker med over skulderen. Samtidig vil der være risiko for politisk styring, hvis man i ministeriet blander sig i politiets efterforskning, siger Jens Møller.

- Omvendt så kan det også lette presset hos politiet, hvis ministeriet bruger systemet til at opklare spørgsmål i forbindelse med højt profilerede sager og dermed reducerer forespørgsler desangående. Det er bare ikke mit indtryk, at det er sådan, det kan være blevet brugt. Jeg synes ret ofte at ministeriet stillede spørgsmål af almen karakter, tilføjer han.

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Sådan har vi gjort

Ekstra Bladet har forsøgt at kaste lys over Justitsministeriets mørkelagte adgang til politiets følsomme it-system POLSAS siden februar 2019, hvor vi første gang bad om et interview med daværende departementschef, Barbara Bertelsen.

Baggrunden for anmodningen om et interview var, at en række politifolk anonymt havde udtrykt bekymring over, at ministeriets usædvanlige adgang til politiets centrale it-system kunne misbruges.

Interview-anmodningen blev afvist – men ministeriet bekræftede dog, at man havde haft adgang til systemet. Men oplyste samtidig, at man ikke havde det længere.

Derefter stillede Ekstra Bladet en stribe konkrete spørgsmål på skrift, som ministeriet afviste at svare på.

Vi fik afslag på aktindsigt i dokumenter om sagen.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt, at få Folketingets Ombudsmand til at behandle sagen.  

Efter valget i sommeren 2019 bad vi om interview med den nye justitsminister, Nick Hækkerup (S). Det blev afvist.

Efterfølgende har Ekstra Bladet atter bedt om skriftligt svar på de på de konkrete spørgsmål. Det er også blevet afvist.

116 kommentarer
Vis kommentarer