Politiforbund: Pinds plan sender et realistisk signal

Claus Oxfeldt roser nye tiltag fra Søren Pind (V), der godkender underprioriterede opgaver i fremtiden

Fremtidens politi kan ikke kontrollere færdsel og narkotika i det omfang, som man kunne forvente, lyder det tirsdag fra justitsminister Søren Pind (V).

Et realistisk signal, der ikke stikker folk blår i øjnene, mener formand i Politiforbundet Claus Oxfeldt.

- Selv om der sker nogle tiltag, så er der nogle opgaver, som politiet fortsat ikke kan løse på det niveau, man kan forvente i et retssamfund. Det er fint, at der skal prioriteres, for vi er nødt til at få skabt et tåleligt arbejds- og familieliv for politibetjente i Danmark, siger han.

På et pressemøde tirsdag har Søren Pind fremlagt en plan, der skal tilføre det pressede politi flere ressourcer. Det handler om at udstationere hjemmeværnet ved grænserne og fjerne opgaven med at sidde i ATK-vognene fra politiet.

Grundlæggende ærgrer det Politiforbundet, at situationen er kommet dertil, hvor det nu er nødvendigt at fjerne opgaver fra ordensmagten.

Men Claus Oxfeldt er enig i, at det er en nødvendighed, sådan som situationen er i dag.

Han advarer dog også om, at politiets "buffer" er væk, og at man i fremtiden må skrue op for antallet af betjente, hvis man skal kunne løse uforudsete opgaver.

- Man er nødt til at forholde sig til, at i årene der kommer, at der er man nødt til at dimensionere dansk politi i et helt andet tal, siger han.

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere