Politiker: Derfor skal dit barn gå lang tid i skole

Tanken bag folkeskolereformen var, at de lange dage skal gøre alle børn dygtige uanset social baggrund. Men dagene er blevet længere, end politikerne forventede

(Polfoto)
(Polfoto)

Send dit barns skoleskema til os - eller har du et skoleskema fra din barndom, vil vi også gerne se det. Send til 1224@eb.dk

Med den nye folkeskolereform er der kommet flere timer på elevernes skemaer.

På flere skoler betyder det, at børn i anden klasse først har fri klokken 15.30 to dage om ugen, og at sjetteklasseselever fire dage om ugen må blive på skolebænken til klokken 15.40. Det skriver Politiken.

De lange skoledage møder kritik fra både politikere og forældre, som ikke mener, det kan være rigtigt, at skoledagene skal være så lange. I følge undervisningsordfører for Socialdemokraterne, Anette Lind, var tanken bag folkeskolereformen, at længere dage skal sikre, at alle børn bliver så dygtige som muligt uanset, hvilket hjem de kommer fra.

- Vi ønskede, at alle børn skulle blive så dygtige, som de kan uanset social baggrund. Derfor synes vi også, at børnene skal have en længere og mere varieret skoledag. I nogle kommuner gik eleverne hjem til middag i 3. klasse. Vi ønskede både mere faglighed, bevægelse og kreativitet, siger hun til Ekstra Bladet.

- Mere faglighed var tanken bag de flere timer i matematik, dansk og engelsk. Samtidig får børnene jo mulighed for at komme ud og røre sig, så de sidder altså ikke på skolebænken hele dagen. Men en mere varieret skoledag kræver bare flere timer, forklarer hun.

Se også: Politikere: Elever har for lange skoledage

Skolernes ansvar
Ifølge reformen skal eleverne have undervisning i henholdsvis 30, 33 og 35 timer om ugen i snit over et år -  afhængig af klassetrin. Men det er kommunernes ansvar at fordele timerne.

- Vi udstikker rammerne for de nye regler for folkeskolen, hvor vi har sat et timeantal på 30, 33 og 35 timer om ugen. Tanken var, at timerne skulle fordeles ligeligt hen over ugen, men det er kommunerne, der bestemmer, hvordan rammerne skal implementeres i den almindelige folkeskole, siger Anette Lind. 

De meget lange skoledage kommer bag på undervisningsminister, Ellen Trane Nørby, som nu vil diskutere sagen med de andre partier.

- Jeg vil diskutere det med forligskredsen. Jeg har jo også modtaget nogle af de her skemaer, hvor jeg tænker: 'Øøhh, hvad skal jeg gøre lige her?' Derfor skal vi drøfte, om der er noget, der går helt i modsat retning af, hvad der var tanken med reformen, siger Ellen Trane Nørby til Politiken.

Se også: Skolestart: Tv-vært raser over søns skoleskema

Skoleleder: bland jer udenom
Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, mener, at det må være op til skolelederne at planlægge skemaer for eleverne på de enkelte skoler på bedste vis, og at politikerne må blande sig udenom.

- Det nytter ikke at bede de fagprofessionelle om at tage ansvar for de love, man laver, og så komme rendende, hvis man ikke bryder sig om det udseende, siger han.

Dansk Folkeparti vil forslå en stramning af loven, som tvinger skolerne til at overholde tidsrammen, og det er flere af partierne ifølge Politiken åbne over for at diskutere. Ifølge Claus Hjortdal er det god skik at forsøge at fordele timerne så jævnt som muligt ud over skoleugen.

- Så når der er eksempler på det modsatte, så må det være fordi de enkelte skoler har nogle rigtig gode grunde til at sprede timerne. De gør det jo ikke for at skade børnene, men for at få det til at hænge sammen. Det kan eksempelvis være adgangen til faglokaler eller faglærernes timetal, der kan drille lidt, når skemaet skal lægges, siger han.

123 kommentarer
Vis kommentarer