Annonce:
Annonce:

Politiker opfandt nyhed om kastrerede drenge: - Jeg digter ikke igen!

Mette Gjerskov fik masser af negativ opmærksomhed, da hun sidste weekend opdigtede en historie om misbrug af grønlandske drenge

Mette Gjerskov er politiker fra Socialdemokratiet. Foto: Niels Hougaard/Polfoto
Mette Gjerskov er politiker fra Socialdemokratiet. Foto: Niels Hougaard/Polfoto
Annonce:
Følg Politik

S-politiker og tidligere fødevareminister Mette Gjerskov havde ikke regnet med, at al den opmærksomhed hun i sidste weekend og dagene efter ville få, ville være så negativ, som den blev.

Gjerskov valgte nemlig at offentliggøre en opdigtet historie om, hvordan grønlandske drenge var blevet seksuelt misbrugt og kastreret. Det gjorde hun for at sætte fokus på omtalen af en konkret retssag om omskæring, hvor pressen efter hendes mening kom med for detaljerede beskrivelser.

Hendes pointe blev dog fuldstændig overskygget af det faktum, at hun havde kreeret en falsk historie for at skabe opmærksomhed mod den konkrete sag.

'Jeg digter ikke igen!'
Nu - en uge efter - har Mette Gjerskov så valgt at gå til tasterne på Twitter.

Her skriver hun direkte henvendt til Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro:

- Jeg reflekterer gerne, og digter ikke igen!

Annonce:

Karen Bro inddrages, fordi hun tidligere på dagen udgav en klumme om, hvordan det i en tid, hvor falske nyheder skal bekæmpes, er beskæmmende, at en politiker selv skaber dem.

Provokerede i Grønland
Den falske nyhed skabte ikke kun overskrifter her i Danmark. I Grønland var man heller ikke synderligt begejstrede over politikerens opfindsomhed.

- Det er bare ikke i orden. Jeg håber, Mette Gjerskov kommer med en beklagelse, siger Aaja Chemnitz Larsen til det grønlandske medie Sermitsiaq.

Aaja Chemnitz Larsen er folkevalgt fra partiet Inuit Ataqatigiit, og hun understreger, at kastration og omskæring absolut intet har med den grønlandske virkelighed at gøre.

Gjerskovs historie har "tydeligvis krænket grønlændere både i Danmark og i Grønland," skriver Sermitsiaq.

- Det er meget ærgerligt, at hun bruger Grønland i denne sammenhæng, siger Aaja Chemnitz Larsen.

Annonce:

Hun mener, at den falske historie kan skabe yderligere fordomme mod grønlændere hos de store dele af den danske befolkning, hvis viden om Grønland i forvejen er mangelfuld ifølge hende.

- Det føder jo ind til de fordomme, der florerer, siger Aaja Chemnitz Larsen.

Som tidligere børnetalsmand i Grønland kender hun til skyggesiden, når det gælder forholdene for grønlandske børn, men seksuel skamfering er ikke iblandt dem, siger hun.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Så er hun alligevel dansker
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: