Politiker smidt ud af Venstre

En lokalpolitiker ville ikke stemme for håndtryk som et krav ved grundlovs-ceremonier, så han må forlade Venstre

En ekstraordinær generalforsamling kunne ikke redde byrådsmedlemmet Lars Hansen (V) fra at blive smidt ud af sit parti i Billund Kommune.

JydskeVestkysten skriver, at han onsdag aften måtte se sig stemt ud af Venstre med snæver margin.

- Vælgerne har talt, og det accepterer jeg, selv om man kan sige meget om processen, siger Lars Hansen til JydskeVestkysten.

Afstemningen skyldes, at Lars Hansen havde stemt imod, at det skulle være et krav at give hånd ved grundlovsceremonier for nye danske statsborgere.

Han har kaldt det symbolpolitik af værste skuffe og stemte imod, da byrådet skulle vedtage proceduren med håndtryk, der altså er et krav for at blive dansk statsborger.

Se også: Kommuner: Nej tak til Støjbergs håndtryks-ceremonier

Venstres bestyrelse i Billund Kommune valgte i juni derfor at ekskludere ham. Der blev også opbakning til den beslutning ved onsdagens ekstraordinære generalforsamling.

Afstemningen blev dog tæt. Ifølge JydskeVestkysten blev 122 stemmer afgivet, og mens 83 stemte for ekskluderingen, var 39 imod.

Bestyrelsen havde brug for to tredjedeles flertal, og det lykkedes akkurat.

Lars Hansen har fortsat en ankemulighed, idet han kan anke sagen til regionsbestyrelsen i Venstre.

Se også: De to må ikke kramme: Kommune forbyder kram

Hans umiddelbare vurdering er, at han ikke ønsker at gøre brug af den mulighed, da han som løsgænger også skal samarbejde med Venstre fremover i kommunen.

Ivar Nørlund, der er formand for Venstre i Billund Kommune, er glad for, at sagen ser ud til at have fundet sin afslutning.

- Det er trist sådan en aften, men jeg er tilfreds med, at bestyrelsen har fået opbakning i, at eksklusionen var det rigtige, siger han.

114 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere