Politikere kræver svar: - Det overrasker mig at se Brostrøms mail

En række partier vil have undersøgt forløbet op til nedlukningen af Danmark

Landets statsminister talte ganske enkelt ikke sandt, da hun på pressemødet 11. marts sagde, at nedlukningen af landet var baseret på 'myndighedernes anbefaling', mener Ekstra Bladets politiske kommentator. Video: Ritzau Scanpix. Redigering: Martin Ekelund

Der er behov for en grundig undersøgelse af, hvad der skete i tiden op til nedlukningen af Danmark 11. marts.

Sådan lyder det fra en række politikere, efter Ekstra Bladet mandag kan fremlægge en mail, som Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, sendte til Sundhedsministeriet 10 dage før nedlukning.

I mailen advarer han om, at en omfattende nedlukning kan gøre mere skade end gavn.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix Samfund - 25. maj. 2020 - kl. 16:59 Mail afslører: Brostrøm advarede om skadelige konsekvenser ved at lukke Danmark

- Det er overraskende at se den mail, siger De Radikales sundhedsordfører, Stinus Lindgreen.

- Det understreger jo bare endnu engang behovet for en uafhængig gennemgang af forløbet, så vi kan lære af vores erfaringer. Og så viser det igen, hvorfor vi så længe har bedt om mere åbenhed, siger han og uddyber:

- For hvad er baggrunden for beslutningen? Det er vigtigt for os at vide - både som støtteparti og som Folketing. Vi kan ikke passe vores arbejde, når der spilles med lukkede kort på den måde. Det gavner ingen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Stinus Lindgreen (R) er overrasket over at se Søren Brostrøms advarsels-mail. Foto: Ida Guldbaek Arentsen/Ritzau Scanpix
Stinus Lindgreen (R) er overrasket over at se Søren Brostrøms advarsels-mail. Foto: Ida Guldbaek Arentsen/Ritzau Scanpix

Stinus Lindgreen efterlyser samtidig en evaluering af, hvad der virkede og ikke virkede:

- Vi kan jo se, at regeringens håndtering har virket, for smittetrykket er faldet, og epidemien er under kontrol. Det er ikke til diskussion. Men hvilke tiltag virkede? Det skal vi lære af. Jeg har altid haft den største respekt for Søren Brostrøm, så det gør da et stort indtryk, når en af vores fremmeste eksperter siger, som han gør, siger han.

Martin Geertsen (V) vil have statsministeren til at svare på, hvem der anbefalede regeringen at lukke landet ned 11. marts. Foto: Aleksander Klug Samfund - 25. maj. 2020 - kl. 19:10 Venstre: Brostrøms mail bekræfter vores mistanke

Skal i samråd
Venstre har tilkendegivet, at statsminister Mette Frederiksen vil blive kaldt i samråd i sagen. Det skete som en direkte reaktion på, at Jyllands-Posten i sidste uge kunne afsløre, at Sundhedsstyrelsen ikke anbefalede en omfattende nedlukning af Danmark.

Mailen fra Søren Brostrøm bekræfter blot partiet i, at statsministeren skal lægge kortene på bordet, forklarer partiets sundhedsordfører, Martin Geertsen.

Også hos Dansk Folkeparti vækker Brostrøms mail opsigt:

 

Vigtigt med undersøgelse
Hos Enhedslisten vil man også have undersøgt hele coronaforløbet i Danmark. Partiets sundhedsordfører, Peder Hvelplund, understreger, at partiet støtter Mette Frederiksens omfattende nedlukning - også hvis den ikke er sket efter sundhedsfaglig anbefaling:

- Vi mener, at det var den rigtige løsning og har vist sig at være det. Men det er klart, at hvis det ikke foregår på myndighedernes anbefaling, så skal man sige det. Der har været noget rod i kommunikationen, og derfor synes vi også, det er oplagt, at vi får en samlet analyse af hele forløbet, siger Peder Hvelplund.

Artiklen fortsætter under billedet...

Kirsten Normann Andersen mener, at der er behov for en grundig undersøgelse af hele forløbet. Foto: Philip Davali
Kirsten Normann Andersen mener, at der er behov for en grundig undersøgelse af hele forløbet. Foto: Philip Davali

 

SF’s sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen slår også fast, at SF bakker op om regeringens nedlukning. Hun mener også, at der brug for en evaluering af forløbet.

- Jeg går meget ind for åbenhed, og vi er også rigtig optagede af, at vi lærer noget af det her, siger hun og peger samtidig på, at der fra sundhedsmyndighedernes side kom rigtig mange forskellige meldinger i ugen op til lukning, ligesom der skete meget, fra Brostrøm sendte sin mail 1. marts, til Danmark blev lukket ned.

- 1. marts var bare anderledes end 11. marts. Der skete rigtig meget på de dage, også i meldinger fra de forskellige styrelser, siger Kirsten Normann Andersen, som desuden peger på, at der også er behov for at evaluere på problemerne med testkapacitet og beholdningen af værnemidler i starten.

Martin Geertsen (V) vil have statsministeren til at svare på, hvem der anbefalede regeringen at lukke landet ned 11. marts. Foto: Aleksander Klug Samfund - 25. maj. 2020 - kl. 19:10 Venstre: Brostrøms mail bekræfter vores mistanke

Lyder som Tegnell
Henrik Dahl, sundhedsordfører for Liberal Alliance, mener, at Brostrøms mail mest af alt viser, at de danske sundhedsmyndigheder minder om de svenske med Anders Tegnell i spidsen.

- Det bestyrker mistanken om, at Sundhedsstyrelsen/Statens Serum Institut har været domineret af tegnellianere. Det er en Guds lykke, at WHO og ECDC åbenbart har dannet en modvægt til tegnellianismen. Det har sparet Danmark for mange døde, mange overlevende med varige men og et kraftigt udfordret sundhedsvæsen, lyder det i en sms til Ekstra Bladet.

Henrik Dahl glæder sig over, at vi i Danmark lukkede ned i omfattende grad.

- Tegnellianismen var og er en helt uansvarlig ide om at løbe kæmpe risici med en totalt ukendt sygdom. Heldigvis kom vi i tide ind på det europæiske hovedspor. Og heldigvis også på WHO’s testanbefalinger. Langt om længe.

496 kommentarer
Vis kommentarer