Det kræver 50.000 støtter, hvis et borgerforslag skal tages op i Folketinget. Dét antal stemmer er det lykkedes et borgerforslag at få, som kun det tredje siden ordningen blev indført ved årsskiftet.
Nu er det op til politikerne i Folketinget at tage stilling til, om omskæring af mindreårige drenge skal forbydes ved lov, som det har været for piger siden 2003.
Emnet er blevet diskuteret på politisk niveau, men er ikke behandlet emnet i salen, da de danske politikere ikke er enige om, hvorvidt omskæring skal forbydes.
Betændt emne
Omskæring af raske drengebørn er et politisk betændt emne, da det omhandler religion og retten til at praktisere denne. Bliver der indført et forbud, så vil det også kunne skabe spændinger mellem Danmark og andre lande, særligt de muslimske.
Derfor har nogle partier valgt at fritstille deres folketingsmedlemmer, så de kan stemme efter egen overbevisning og ikke efter en parti-linje.
Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativets medlemmer må helt selv vælge, hvad deres holdning er til omskæring, når der skal stemmes om emnet til behandling af forslaget i folketingssalen.
SF har åbent erklæret, at partiet går ind for et forbud af omskæring, hvor de radikale er imod sådan et forbud.
Resten af partierne, det vil sige Venstre, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Enhedslisten har ikke taget stilling til emnet på nuværende tidspunkt.
Skulle det blive forbudt at omskære drenge under 18 år, så er der en politisk frygt for, at kvinder over 18 vil begynde at blive omskåret i ligestillingens navn.
Potentielt grundlovsstridigt
I en bemærkning til borgerforslaget skriver Folketingets Administration, at omskæring af drengebørn måske kan være i strid med Grundlovens §67, der omhandler religionsfrihed.
Om der er tale om en et grundlovsstridigt forhold vil blive vurderet nærmere, inden forslaget skal behandles i Folketinget.
