Politikere: Vi ved godt, danskere rammes

Tusindvis af pæredanske statsborgere, som er født og opvokset i Danmark, fra 1. juli blive tvunget fra kontanthjælp og uddannelsesstøtte over på integrationsydelse. Det er en utilsigtet, men acceptabel, konsekvens af stramningerne på udlændingeområdet, siger partierne bag reglerne

Martin Henriksen, Dansk Folkepartis partiets integrationsordfører og formand for Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg, mener ikke, danske statsborgere som Susanne Carlsen burde tvinges på integrationsydelse. Men partiet accepterede det for at få andre stramninger på udlændingeområdet gennemført. (Foto: Jens Dresling, Polfoto)
Martin Henriksen, Dansk Folkepartis partiets integrationsordfører og formand for Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg, mener ikke, danske statsborgere som Susanne Carlsen burde tvinges på integrationsydelse. Men partiet accepterede det for at få andre stramninger på udlændingeområdet gennemført. (Foto: Jens Dresling, Polfoto)

Som Ekstra Bladet kunne afsløre tidligere i dag, vil tusindvis af pæredanske statsborgere, som er født og opvokset i Danmark, fra 1. juli blive tvunget fra kontanthjælp og uddannelsesstøtte over på integrationsydelse. Nogle af dem vil måske endda blive bedt om at bevise deres danskkundskaber.

Det er en del af de stramninger i udlændingeloven, som regeringen vedtog sammen med sine støttepartier.

Loven havde ikke til hensigt at gøre livet surt for danske statsborgere på kontanthjælp. Men partierne bag ændringerne erkender, at det også kommer til at påvirke danskere, der har opholdt sig i udlandet i en årrække.

Man skal nemlig have opholdt sig i Danmark i mindst syv af de seneste otte år for at få hjælp. Ellers skal man have boet i et EU- eller EØS-land og have arbejdet i Danmark, siden man kom tilbage.

Se også: Tusindvis af danskere tvinges på integrationsydelse

DF: Sært, men i danskernes interesse

Dansk Folkeparti var med til at vedtage reglerne sammen med Venstre, Liberal Alliance og de Konservative.

Ekstra Bladet spurgte Dansk Folkepartis integrationsordfører og formand for Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg, Martin Henriksen, om det er rimeligt, at 'pæredanske' kontanthjælpsmodtagere, som har betalt skat i Danmark, rammes af stramningerne.

Han siger, at DF helst havde set, at kontanthjælpsmodtagere som Susanne Carlsen blev undtaget fra reglerne. Men det ville Venstre ikke være med til, siger han. Derfor var det nødvendigt at indgå kompromis for at få strammet udlændingeloven - også selv om det går ud over danske statsborgere, forklarer han.

– Da vi lavede integrationsydelsen, var det faktisk vores ønske, at danske statsborgere bliver undtaget. Men Venstre mente, at det ville være i strid med internationale konventioner, hvis man indrettede det på en sådan måde, at danske statsborgere ikke var omfattet... Men derfor anerkender jeg sådan set pointen, for den er reel nok.

– Så I synes teknisk set ikke, det er rimeligt, men I har accepteret det, fordi det var den eneste måde, I kunne få det igennem på, som I ellers gerne ville have gennemført?

– Vi har et medansvar. Vi har accepteret det, men min pointe er bare, at hvis Venstre, Liberal Alliance og konservative ville være med på at fritage danskere for det her, så gjorde vi bare det.

– Det er vores vurdering, at samlet set er det i Danmarks interesse, og dermed også i danskernes interesse, at de her stramninger kom. Og så lever vi med, at der er et fåtal af danske statsborgere, som bliver ramt ... Hvis vi havde flertallet alene, så var loven ikke sådan.

Martin Henriksen erkender også at det er 'lidt sært', at folk som er født i Danmark, skal bevise, de kan dansk for at få dansktillæg oven i integrationsydelsen.

– Det er lidt sært ... Selvfølgelig er det noget underligt noget, at man skal sige til en dansker, at du kan få lidt ekstra ydelse, hvis du består en danskprøve. Det virker jo selvmodsigende på en eller anden måde, siger han.

Kontanthjælpsmodtager: 'Hvad har de gang i?'

Martin Henriksens sympatien hjælper ikke Michael Mølbæk Olsen fra Helsingør.

Han har været på kontanthjælp, siden han i januar 2015 kom hjem fra seks år i Thailand. Han er fysisk og psykisk ude af stand til at tage et arbejde på grund af et alkoholmisbrug, men skal efter planen langsomt tilbage på arbejdsmarkedet.

Michael Mølbæk Olsen har netop fået at vide, at han fra 1. juli skal på integrationsydelse i stedet for kontanthjælp. Det forstår han ikke. Han kan heller ikke forstå, hvorfor politikerne bare accepterer, at pære-danske statsborgere bliver ofre for en lovstramning, der var tiltænkt flygtninge og immigranter.

– Det, jeg bliver så vred over, er; helt ærligt, hvad har de gang i? Det rammer almindelige danskere. Jeg kan godt forstå, de f.eks. laver en ting, der hedder integrationsydelse for udlændinge, som intet har med Danmark at gøre, og flytter til Danmark som flygtning. Jeg kan godt forstå, at for at gøre Danmark mindre attraktivt så får de ikke fuld kontanthjælp. Men det her går ud over danskere, siger han.

– Jeg bliver vred over, at man bare er ligeglad, fordi jeg står i en situation i øjeblikket, hvor jeg ikke er den stærkeste, og der ikke skal særlig meget til at tilte læsset. Og så får man dén stukket i hovedet.

Michael Mølbæk Olsen frygter, at han ikke vil få råd til at bo i egen lejlighed, når han engang skal ud af den midlertidige delebolig, han har fået gennem Helsingør Kommune.

Han giver ikke meget for Martin Henriksens udmelding om, at Dansk Folkeparti gerne havde set det anderledes.

– De har jo selv været med til at vedtage den her lov, siger han.

– Man kunne måske godt have lavet det lidt mere smart, så det ikke gik ud over folk, der er født og opvokset og har levet 90 procent af deres liv i Danmark.

Ministerium ville ikke forskelsbehandle

Mia Tang, presse- og kommunikationschef for Beskæftigelses-, Integrations- og Boligministeriet, bekræfter i en mail til Ekstra Bladet, at regeringen var bekymret for at bryde internationale konventioner.

– Reglerne om integrationsydelse gælder også danske statsborgere, da det ikke vil være i overensstemmelse med vores internationale forpligtelser at have en direkte forskelsbehandling af danske statsborgere og andre, der kommer hertil, skriver hun.

– Regeringen mener, at ydelsens formål, nemlig at sætte skub i integrationen, er så vigtig, at regeringen har accepteret, at den også kommer til at omfatte en gruppe, som den egentlig ikke er tiltænkt.

1025 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere