Vand løber nedad, violer er blå og juleaften er lig med kædedans om nåletræ og stjerne.
Den systematiske omgåelse af grundlovens bestemmelse om retten til at vise sin mening på gader og stræder blev omgået med største selvfølgelighed i forbindelse med officielle kinesiske besøg her i landet igennem en længere årrække, end det hidtil har været fremme.
Det fortæller pensionerede politibetjente. En af dem er Ole Kahr, der i 2002 var leder af motorcykelenheden hos Københavns Politi.
– Juleaften danser vi om juletræet. Det spørger vi heller ikke om hvorfor, konstaterer han, da Ekstra Bladet spørger, hvorfor ingen stillede spørgsmålstegn ved ordren om, at de fine kinesiske gæster blev skærmet for kritiske demonstranter.
Længere tilbage
Justitsminister Søren Pape Poulsen besluttede i går blandt andet på baggrund af Ole Kahrs beretning, at den gennedsatte Tibet-kommission skal undersøge håndteringen af kinesiske besøg helt tilbage til 1995.
Ole Kahr havde til opgave at lægge ruterne igennem København for de korteger, som kineserne blev fragtet rundt i.
Og han kunne se, hvordan politiledelsen hver gang valgte netop den rute, hvor kineserne undgik udsyn til utilfredse tibetaktivister.
– Man valgte en rute, så man er sikker på, man ikke kommer forbi demonstranterne.
– Det gjorde man altid, husker han.
Ikke i politiet
Han er overbevist om, at beslutningen om den særlige hensyntagen over for kineserne kom uden for politiet. Derfor kalder han det fantastisk, at Tibet-kommissionen går tilbage i arbejdstøjet.
PET advarede om demo ved Kina-besøg i 2011
– At det skulle gå ud over to fortrinlige kolleger, det synes jeg ikke, er okay, siger han med henvisning til de to ledende politifolk, som af den første kommission fik aben.
– Det hensyn det er ikke noget, politifolk har fundet på, vurderer han.
– Politifolk er så autoritetstro, de adlyder og stiller ikke spørgsmålstegn. Det er et ønske, som kommer et sted fra, så siger man okay og fører det ud i livet.
– Holger K. Nielsen taler om en syg kultur i politiet. Hvad siger du til det skudsmål?
– Det må stå for hans egen regning. Så synes jeg, det er en syg kommentar, konstaterer Ole Kahr om den tidligere udenrigsministers skarpe diagnose.
