Politisk comeback: Løkke snupper Engel-Schmidt

Jakob Engel-Schmidt skal være sekretariatschef i Lars Løkke Rasmussens politiske projekt og gør comeback efter tre års pause fra politik

Lars Løkke og Jakob Engel-Schmidt i de glade Venstre-dage. Foto: Klavs Bo Christensen
Lars Løkke og Jakob Engel-Schmidt i de glade Venstre-dage. Foto: Klavs Bo Christensen
Følg Politik

Han var engang fremtidens mand i Venstre.

Nu gør Jakob Engel-Schmidt politisk comeback som ny sekretariatschef i tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens netværk, der mere og mere ligner et parti.

Det fortæller Jakob Engel-Schmidt til Ekstra Bladet.

- Jeg bliver sekretariatschef hos Lars Løkke Rasmussens politiske netværk fra 1. maj. Det er jeg virkelig glad for at kunne fortælle, siger den tidligere Venstre-mand, der beskriver sit nye job som en blanding af ’politisk iværksætteri’ og organisationsudvikling.

Jakob Engel-Schmidt forklarer, at han skal sikre betingelserne for, at Løkke og hans mange medlemmer kan udvikle 'fremtidens politik' på f.eks. seminarer:

- Prøv at forestille dig, at lægen, sygeplejersken og patienten sidder og taler om, hvad der virker og ikke virker. Min rolle er at sørge for, at den udvikling får de bedste vækstmuligheder og kommer så langt som muligt. Det kan være fremtidens måde at lave politik på. Og det er jeg nødt til at være en del af.

Nyt parti 'et spørgsmål om tid'

Den tidligere Venstre-løve sætter dermed de blankpolerede sko ned den i politiske savsmuld igen, efter han for tre år siden pludselig trak sig som folketingsmedlem oven på Ekstra Bladets afsløring af, at han var blevet anholdt for at sætte sig bag rattet med kokain i blodet.

Engel-Schmidt taler ud: Mit livs fejltagelse

Siden sin deroute fra den politiske scene i 2018 har Jakob Engel-Schmidt de seneste to år arbejdet som public affairs director hos lobbybureauet Rud Pedersen.

    Som sekretariatschef i Lars Løkkes 'politiske mødested' skal Jakob Engel-Schmidt ifølge jobbeskrivelsen 'dedikere al sin energi og tid på at tage mødestedet det næste afgørende skridt fra et enkeltmands-initiativ til et professionelt drevet netværk.'

    Herunder falder en lang række opgaver, som oftest tilfalder en klassisk partisekretær.

    Blandt andet 'at planlægge og gennemføre forskellige arrangementer med et politisk sigte' og 'at arbejde med fundraising til støtte for realisering af de overvejelser, der ligger til grund for Lars Løkke Rasmussens tanker om at realisere en politik med et moderat og midtsøgende afsæt.'

    Lugter af nyt parti: Medlemstal buldrer frem

    Løkke ansætter kendt kommunikationschef

    Ifølge jobopslaget er stillingen som sekretariatschef i Det Politiske Mødested 'på ingen måde lønførende'.

    Lars Løkke Rasmussen meldte sig 1. januar ud af Venstre og stiftede i stedet et politisk netværk, der skal arbejde for samarbejde hen over midten i dansk politik. Lars Løkke Rasmussen har endnu ikke stiftet et egentligt parti.

    I Venstre var der ifølge Løkke til sidst ikke den store efterspørgsel på ham, fortalte han Ekstra Bladet tidligere på året.

    Mere fra Ekstra Bladet+

    Der skides grønne grise i Statsministeriet

    Udforsk Ekstra Bladet+

    Hvilke nyheder skal vi vise her?

    Med en gratis bruger kan du selv vælge!
    Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

    Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind