Politisk forlig: Her er den nye boligskat

Regeringen, S, DF og RV enige om fremtidens skatter på fast ejendom (opdateres)

Se præsentationen af Kristian Jensen her - beklager udfald i starten (Video: Ritzau)

Et flertal på Christiansborg har langt om længe landet en ny aftale om fremtidens boligskatte-system.

De nye skattesatser træder i kraft i 2021. I forbindelse med overgangen indføres en skatterabat, så boligskatterne først kan stige fra 2022.

Det har finansminister Kristian Jensen (V) netop oplyst på et pressemøde. Aftalen er indgået mellem VLAK-regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale. 

For de nuværende boligejere bliver stigninger i boligskatterne indefrosset, oplyser forligspartierne på et pressemøde i Finansministeriet. Men altså kun så længe de bliver boende i deres boliger.

- Aftalen sikrer, at boligejere fremover kan sove trygt i visheden om, at deres skat ikke vil stige, så længe de bliver boende i deres nuværende hjem, siger finansminister Kristian Jensen (V).

Grundlaget for den nye aftale er det nye ejendomsvurderingssystem, som træder i kraft i 2019.

Den nye aftale indebærer samtidig et såkaldt forsigtighedsprincip sådan, at der trækkes 20 procent fra boligens offentlige vurdering, når beskatnings-grundlaget skal fastsættes. En bolig, der er vurderet til 7,5 millioner kroner, beskattes altså, som om den er seks millioner kroner værd.

Med den nye aftale bliver ejendomsværdiskatten altså højere for den del af ejendommen, som er vurderet til mere end 7,5 millioner kroner, mens ejendomsværdier under dette beløb beskattes med en lavere procentsats. Det to satser bliver på henholdsvis 1,4 og 0,55 procent.

Konkret betyder forliget om boligskatten, at alle stigninger i boligskatten efter 2017 kan indefryses. Det vil sige, at boligejerne opbygger en gæld til staten, hvis de vælger denne løsning.

Samtidig indføres der en midlertidig indefrysningsordning for ejerboligers grundskyld i årene 2018-2020.

'Herefter afløses ordningen af en permanent indefrysningsordning, der omfatter samtlige stigninger i de samlede boligskatter for boligejere', fremgår det af en pressemeddelelse fra Finansministeriet.

'Det vil sige, at selvom ejendomsvurderingen og grundskylden stiger, efterhånden som boligpriserne stiger, og huset eller lejligheden bliver mere værd, så vil den årlige regning i kroner og øre ikke vokse. Til gengæld skal man betale den del af regningen, der er indefrosset, når boligen sælges', skriver ministeriet i pressemedelelsen.

- Jeg er meget glad for aftalen, som giver tryghed for boligejerne. Der er en geografisk balance, og Jylland er blevet mere tilgodeset i forhold til regeringens udspil, siger S-leder siger Mette Frederiksen.

Regeringen havde oprindeligt spillet ud med en fastfrysning af grundskylden - som dermed ikke kunne stige - samt en såkaldt flad ejendomsværdiskat, som ville tilgodese boligejerne i landets rigeste kommuner, fordi alle boligejere skulle betale 0,6 procent i ejendomsværdiskat - uanset boligens værdi.

Men efter månedlange forhandlinger med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale opgav regeringen i begyndelsen af april at finde flertal til sit udspil om boligskat. Det fortalte finansminister Kristian Jensen (V) til Jyllands-Posten.

239 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere