Politisk krise: Regeringen afviser Tulles krav

Finansminister Kristian Jensen afviser at udskyde forhandlinger om skattereform til foråret

Kristian Jensen (V). Foto: Polfoto
Kristian Jensen (V). Foto: Polfoto

Efter seks timers tavshed er der nu lyd fra VLAK-regeringen oven på Kristian Thulesen Dahls (DF) krav om at udskyde forhandlinger om en skattereform til foråret.

Og finansminister Kristian Jensen (V) afviser pure kravet fra DF-lederen.

- Vi ønsker stadigvæk, at forhandlingerne kører sammen. Noget så tungt som en finanslov og en skatteaftale har en indvirkning på hinanden. Derfor mener vi, at det skal forhandles sammen og at det er realitisk, siger Kristian Jensen til DR.

- Vi er klar til at arbejde nat og dag, lyder det fra finansministeren.

Se også: Tulle slår i bordet: Regeringen tager finanslov som gidsel

Dermed er spændingerne mellem mellem DF og VLAK-regeringen nu ved at eskalere til en reel politisk krise, og bolden er nu eftertrykkeligt spillet tilbage på Kristian Thulesen Dahls banehalvdel. Særligt set i lyset af, at DF-lederen tirsdag eftermiddag ikke kunne se en løsning for sig, hvis både finanslov og skattereform skulle forhandles samtidig.

- Så vil der skulle lægges noget på bordet, som jeg slet ikke har fantasi til at forestille mig, sagde DF-formanden således tidligere i dag.

Helt fastlåst
Tirsdag aften har Thulesen Dahl gentaget sit slag i bordet over for statsminister Lars Løkke Rasmussen og resten af VLAK-regeringen.

- Det er ikke sket før i dette årtusinde, at forhandlingerne om næste års finanslov har trukket ud så længe, som tilfældet er i år. Finansloven skaber grundlaget for statens indtægter og udgifter. Det ansvarlige er derfor at få finansloven på plads nu, og det er jeg sikker på, at vi kan gøre i løbet af få dage. Lad os tage tingene i den rigtige rækkefølge. Lad være med at tage finansloven som gidsel, skriver Thulesen Dahl i sit ugebrev, der er blevet udsendt kl. 19.21.

DF: Ikke brugbart

De politiske forhandlinger om både finanslov og skattereform er dermed helt fastlåste, mens kalenderen stille og roligt nærmer sig juleferien.

Hos Dansk Folkeparti er indstillingen her til aften ifølge kilder centralt placeret i partiet, som Ekstra Bladet har talt med, at VLAK-regeringen nu må spille ud med, hvad de vil tilbyde DF af udlændingestramninger.

Samtidig bemærkes det, at de tilbud VLAK-regeringen havde med til forhandlingsbordet mandag ikke var 'brugbare'.

DF har lagt op til 'grundlæggende ændringer' af udlændingepolitikken for at hjælpe en skattereform igennem.

VLAK’s liv på spil

Finansloven skal være vedtaget inden 1. januar 2018. Hvis det ikke sker, bliver der lavet en midlertidig bevillingslov, som vidererfører den gældende finanslov.

Til gengæld bliver det straks mere dramatisk, hvis finanslovsforslaget ikke vedtages, fordi regeringen ikke har et flertal bag sig. Indtil nu har praksis i de tilfælde været, at regeringen må gå af eller udskrive valg.

Dette skete sidst gang i 1983, da forslag finanslovsforslaget for 1984 blev forkastet af Folketinget.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste
Mest læste
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen