Politisk pensionsfest: Her er regningen

Sidste år var den samlede udgift til minister- og folketingspensioner mere end 67 millioner kroner

Uffe Ellemann-Jensen og Poul Nyrup Rasmussen er to tidligere ministre, som nyder godt af politiker-pensionerne (foto: Nanna Kreutzmann)
Uffe Ellemann-Jensen og Poul Nyrup Rasmussen er to tidligere ministre, som nyder godt af politiker-pensionerne (foto: Nanna Kreutzmann)

Hver måned går der gode pensionskroner ind på kontoen hos en lang række både tidligere og nuværende politikere.

Har man tjent som folketingsmedlem og minister, er man nemlig under en særlig pensionsordning fra det offentlige.

Se også: Pensionsfest på Borgen: Fed bonus og fuld løn

Og den slags er selvsagt ikke gratis. Ifølge svar fra Finansministeriet og Folketinget lød den samlede udgift til folketings- og ministerpensioner sidste år på godt 67.7 millioner kroner.

Udgiften fordeler sig på godt 53,8 millioner kroner til folketingspensionerne og 13,9 millioner kroner til ministerpensionerne.

Se også: Foghs vilde efterlønsfidus

Listen er lang
Listen over personer, der nyder godt af politiker-pensioner er da også lang. Som tidligere medlem af Folketinget er man selvskrevet til at modtage denne særlige pension.

Ifølge de nuværende regler kan pensionen modtages fra efterlønsalderen, hvis man bare har været folketingsmedlem i mere end et år.

Mere end et år som minister er desuden nok til, at man er sikret ministerpension oven i hatten. Også her skal man ifølge de nuværende regler være nået efterlønsalderen for at kunne modtage pensionen.

Se også: Nyrup-ministre scorer stadig børne-bonus

Gammel ordning
Ministre, der blev udnævnt før år 2000, hører imidlertid under en tidligere ordning, hvor retten til ministerpension allerede indtraf to år efter, at den pågældende stoppede som minister.

Dermed har slet ikke alle, der i dag modtager ministerpension, krydset den normale pensionsalder.

En lang række politikere, der har haft deres gang på Christiansborg, nyder godt af de særlige politiker-pensioner (foto: Polfoto) Politik Det store overblik: Eks-ministrenes pensioner

I hænderne på kommission
Om der fremover skal laves om på disse politiker-privilegier, ligger i hænderne på en kommission med tidligere departementschef og nuværende DR-bestyrelsesformand, Michael Christiansen, i spidsen.

Inden årsskiftet skal kommissionen komme med dens anbefalinger til de fremtidige regler for politikernes samlede aflønning. Et bredt flertal i Folketinget har allerede aftalt at gennemføre kommissionens forslag.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Michael Christiansen til, om kommissionen overvejer at ændre reglerne for politiker-pensionerne. Men han er ikke vendt tilbage.

94 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere