Annonce:
Annonce:

Politisk splid i kommune efter skattejagt

Et grundlovsmøde arrangeret af V, K og DF skaber splid i kommune. - Man kæder kommunale arrangementer sammen med et grundlovsmøde, der holdes af tre partier, lyder det fra viceborgmester

Kolding Kommunes viceborgmester Poul Erik Jensen (S) vil måske ikke ligefrem kalde det misbrug af kommunale midler. Men det er uheldigt. - Det er måske over i den stærke afdeling at kalde det misbrug af kommunale midler, men det grænser til, at vi skal have nogle retningslinjer for det her med at favorisere konkrete partier. Det ved jeg også forvaltningen har det meget svært ved, og det er nok der den ender, siger han til Ekstra Bladet. Foto: Maria Tuxen Hedegaard
Kolding Kommunes viceborgmester Poul Erik Jensen (S) vil måske ikke ligefrem kalde det misbrug af kommunale midler. Men det er uheldigt. - Det er måske over i den stærke afdeling at kalde det misbrug af kommunale midler, men det grænser til, at vi skal have nogle retningslinjer for det her med at favorisere konkrete partier. Det ved jeg også forvaltningen har det meget svært ved, og det er nok der den ender, siger han til Ekstra Bladet. Foto: Maria Tuxen Hedegaard
Annonce:
Følg Politik

En 'krible-krable'-skattejagt og en guidet tur i naturområdet Skamlingsbanken for kommunale midler holdt samtidig med et partipolitisk grundlovsmøde, har fået røde politikere i Kolding Kommune op på mærkerne.

Kommunens viceborgmester, Poul Erik Jensen (S), mener ikke det er i orden, at Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti har afholdt grundlovsmøde og samtidig inviteret til to arrangementer, der er betalt af skatteborgerne i Kolding Kommune.

- Problemet er, at man kæder et par kommunale arrangementer sammen med et partipolitisk grundlovsmøde. At man på den måde prøver, at trække flere til, siger viceborgmesteren.

Annonce:

- Jeg synes det er uheldigt og et forkert brug af kommunens midler. Det var jo kommunale folk, der guidede folk rundt på et af arrangementerne, og så var der et andet mandskab, der var med til at aktivere børnene. De er jo lønnet af Kolding Kommune, siger Poul Erik Jensen.

På talerlisten til grundlovsmødet var blandt andre folketingsmedlemmer Karina Adsbøl (DF), Alex Ahrendtsen (DF), borgmester Jørn Pedersen (V) og minister Eva Kjer Hansen (V).

 

Favoriserer bestemte partier
På invitationen på Facebook til 'Skattejagt og natursjov på Skamlingsbanken' står der, at arrangementet er organiseret af Venstre i Kolding, men at arrangøren er Kolding Kommune.

Det oplyses også i invitationen til skattejagt, at der er 'kaffe/kage til de voksne i forbindelse med Grundlovsmødet på Skamlingsbanken'. Poul Erik Jensen mener, det er et udtryk for manglende ligestilling blandt partierne.

Annonce:

- På den måde favoriserer man tre partier, mens de øvrige partier ikke får samme tilbud, eller har samme mulighed til deres grundlovsarrangementer, siger Poul Erik Jensen.

Viceborgmesteren vil ikke ligefrem kalde det misbrug af kommunale midler, men han mener, at der skal være nogle klare retningslinjer for, 'hvem, der kan trække på, hvem, hvor og hvorfor'.

Det ville ikke være et problem for ham, hvis det havde været et arrangement for samtlige partier i Kolding Kommune, siger han.

Helt uenig
Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Venstre-borgmester Jørn Pedersen. Han henviser til formanden for Venstre i Kolding, Bent Ole Jonsen, der ikke responderer på opkald.

Kolding Kommunes borgmester Jørn Pedersen (V) argumenterer med, at arrangementerne på Grundlovsdag var 'helt adskilte'. Han er helt uenig med viceborgmesteren i, at der skulle være noget problem med sammenblandingen af arrangementer. Foto: Maria Tuxen Hedegaard
Kolding Kommunes borgmester Jørn Pedersen (V) argumenterer med, at arrangementerne på Grundlovsdag var 'helt adskilte'. Han er helt uenig med viceborgmesteren i, at der skulle være noget problem med sammenblandingen af arrangementer. Foto: Maria Tuxen Hedegaard
 

Til JydskeVestkysten lyder det dog fra borgmesteren, at han er helt uenig i udlægningen om, at det skulle være en sammenkædning af arrangementer.

Han forklarer, at udgifterne i forbindelse med selve grundlovsmødet blev afholdt af de tre borgerlige partier. Kommunens bidrag gik til naturformidling for dem, der havde lyst til det.

Annonce:

- Og arrangementerne var helt adskilte. Der deltog eksempelvis ikke politikere i forbindelse med naturvejledningen, og desuden lå den kommunale del af arrangementet samtidig med de politiske taler. Det vil altså sige, at hvis man gik hen for at høre på naturdelen, kunne man ikke samtidig høre talerne.

- Grænsen bliver først overskredet, hvis vi beder kommunens folk om at indgå i en politisk sammenhæng, det må vi ikke. Men det er da naturligt, at kommunen kan bidrage med faktuelle indlæg, hvis der foregår noget et sted kommunen, hvor mange mennesker er samlet. Hvis S og SF ønsker andre retningslinjer, så må vi tage en drøftelse om det, siger Jørn Pedersen til avisen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

dagens eb+

Annonce:
Hvis Mette går, bør der udskrives valg
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: