Politisk superweekend: Det kan du forvente

Flygtninge- og udlændingepolitik bliver med sikkerhed blandt de helt store tema, når der nu blændes op for politisk superweekend

Kristian Thulesen Dahl og Mette Frederiksne holder begge taler i løbet af lørdag. (Foto: Ekstra Bladet)
Kristian Thulesen Dahl og Mette Frederiksne holder begge taler i løbet af lørdag. (Foto: Ekstra Bladet)

Der er masser af politik på weekendens dagsordenen, når hele tre partier deres holder årlige landsmøder rundt omkring i landet.

I Aalborg holder Socialdemokraterne den første kongres med Mette Frederiksen som formand. Dansk Folkeparti holder årsmøde i Herning, som på grund af partiets vokseværk er rykket fra Herning Kongrescenter til Jyske Bank Boxen, og Radikale samles til landsmøde i Nyborg.

På alle møderne bliver flygtningekrisen i Europa og dermed udlændingepolitik uden tvivl et centralt punkt på dagsordenen.

Bagland presser Tulle
Dansk Folkepartis landsmøde i Herning er partiets 20. års jubilæum og Kristian Thulesen Dahls tredje årsmøde som formand. Og her vil han utvivlsomt blive mødt med spørgsmål om grænsekontrol.

Dansk Folkeparti og Venstre lovede under valgkampen at få kontrol med tilstrømningen af asylansøgere til Danmark. Men da de seneste uger har vist, at der ikke er styr på, hvem der kommer ind over de danske grænser, og Lars Løkke i øvrigt har meldt ud, at Danmark vil tage imod yderligere 1000 flygtninge, lægger DF-baglandet nu pres på formanden.

I en rundspørge, som Ritzau har foretaget forud for landsmødet, siger 82 ud af de 88 deltagende, at Dansk Folkeparti bør kræve grænsekontrollen genindført i forhandlingerne om finansloven. En mindre gruppe på 25 DF'ere går skridtet videre og fastslår, at DF helt bør afvise at stemme for finansloven, hvis grænsekontrollen ikke er med.

Se også: DF-bagland presser Tulle: Vi vil have grænsekontrol nu

Klar til hævn
Derfor kommer Thulesen Dahl på årsmødet med stor sikkerhed til at forholde sig til DF's flygtningekrav i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger.

Og allerede nu er der lagt op til en særdeles hård armlægning mellem DF og regeringen under forhandlingerne.

Ifølge Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen, er Dansk Folkeparti således klar til at tage hævn over Lars Løkke for at føre en 'rød flygtningepolitik':

- Lars Løkke har valgt at føre flygtningepolitik med de røde, og det er rigtig dumt af ham i forhold til de forhandlinger, der kommer. Det er en uklog beslutning, og det har chokeret os i DF. Det var aldrig sket i nullerne. Og det betyder naturligvis, at vores interesse i at være loyale over for venstre er blevet stærkt svækket, siger han til BT.

Politik - 17. sep. 2015 - kl. 09:35 Løkke vil tage imod 1000 flygtninge

S vil lave aftale med Løkke
Mens Dansk Folkeparti har skruet op for truslerne mod Løkke, står det helt anderledes til hos Mette Frederiksen og Socialdemokraterne. På dagen, hvor S-kongressen skydes i gang, har partiet nemlig meldt ud, at man er parate til at indgå i et bredt og bindende udlændingeforlig med regeringen.

Ifølge indfødsretsordfører Astrid Krag (S) bør en aftale om strammere regler for statsborgerskab nemlig indgås som et forlig med de borgerlige, så reglerne ikke laves om, hver gang magten skifter.

- Når kravene ændrer sig løbende, er det svært at vide, hvad man skal opfylde for at få statsborgerskab. Derfor bør det være forligsbelagt, så der kommer stabilitet, siger Astrid Krag til Jyllands-Posten.

Et forlig over midten vil få som konsekvens, at De Radikale og resten af rød blok bliver afskåret fra indflydelse. Mon ikke Mette Frederiksen under kongressen kan forvente at skulle forholde sig til Socialdemokraternes tilnærmelser over for Løkke og co?

Se også: S vil lave aftale med Løkke: Det skal være sværere at blive dansker

Ekstra Bladet dækker løbende Dansk Folkepartis årsmøde i Herning og Socialdemokraternes kongres i Aalborg.

43 kommentarer
Vis kommentarer