Poul Madsen om Karen Bro: Hun er pisse irriterende

Karen Bro fik en ekstra tur på grillen af Poul Madsen, da Ekstra Bladet fredag afholdte 'rist en chefredaktør' på Folkemøde på Bornholm

(Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
(Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Teltet var fyldt til bristepunktet, og publikum udenfor samlede sig i regnen for at give Danmarks to mest kritiske chefredaktører lidt igen af deres egen medicin. Publikum havde mulighed for at stille spørgsmål til Karen Bro og Poul Madsen, som blev tvunget til at svare på det hele.

Ansvarshavende chefredaktør Poul Madsen blev blandt andet spurgt til, hvorfor der først i 2011 blev ansat en kvindelige chefredaktør på Ekstra Bladet.

- Der er ikke brug for kvinder i Ekstra Bladets ledelse. Jeg har altid kæmpet imod det, sagde Poul Madsen, der dog hurtigt tilføjede, at det bare var for sjov.

Poul Madsen: Hun er pisse irriterende, på den gode måde

Her efter forklarede Poul Madsen, at det er JP-Politikens fond, som ejer Ekstra Bladet, der bestemmer, hvem der skal være chefredaktør, og  selvom han ikke selv har ansat Karen Bro, er han ikke i tvivl om hvorfor valget faldt på lige netop hende dengang i 2011.

- Det er sådan med Karen. Hun er pisse irriterende på den gode måde. Hun er på Ekstra Bladet, fordi hun er den dygtigste chefredaktør i Danmark, forklarede han.

Karen Bro kvitterede med at fortælle, at der stort set er ansat lige mange mænd og kvinder på Ekstra Bladet om end det er et meget maskulint sted.

Derudover blev der også spurgt til, om de to chefredaktører aldrig bliver trætte af at snage i kendte menneskers privatliv.

- Privatliv kan være relevant. Politikere kan i deres privatliv have noget med deres dømmekraft, som er relevant i forhold til deres politiske virke, forklarede Karen Bro.

Men ifølge Poul Madsen snager Ekstra Bladet ikke i de kendtes privatliv.

- Vi snager ikke. Man skal huske på, at de kendte lever af at være kendte, og i mange af historierne bidrager de selv med størstedelen. Der er nogen, der ønsker at dele deres privatliv, forklarede han.

Se også: Nu har du chancen!: Rist en chefredaktør

Poul Madsen understregede yderligere, at hvis man selv invitere pressen til at dække dele af sit liv, må man være forberedt på, at de skriver om andet.

- Hvis du inviterer til dit bryllup, kommer vi også til skilsmissen, sagde han.

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere