Poul Madsen: Vi har passet vores arbejde - og det bliver vi ved med

Pia Kjærsgaard sparker åbne døre ind i brev til Ekstra Bladet, pointerer Poul Madsen

Pia Kjærsgaard behøver ikke fortælle Ekstra Bladet, at vi skal overholde reglerne. Det gør vi jo allerede, siger Poul Madsen. Foto: Mads Claus Rasmussen/RitzauScanpix
Pia Kjærsgaard behøver ikke fortælle Ekstra Bladet, at vi skal overholde reglerne. Det gør vi jo allerede, siger Poul Madsen. Foto: Mads Claus Rasmussen/RitzauScanpix

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, har efter et møde i Folketingets Præsidium sendt et brev til Ekstra Bladet, hvori hun beder os huske reglerne for god opførsel for pressen på Christiansborg.

Den besked vækker blot hovedrysten fra Poul Madsen, Ekstra Bladets chefredaktør.

- Hun siger, vi skal overholde reglerne. Og det er fint. Det gør vi også. Det er det samme som at sige, at det er juleaften den 24. december, siger han.

Brevet kan du læse i sin helhed nederst i artiklen.

Udeblev fra vellønnet post
Socialdemokraitet indsendte tidligere på måneden en klage til Folketingets Præsidium. Partiet mener nemlig, at vi her på avisen er gået gruppeformand Henrik Sass Larsen for nær på Chrisitansborg. Bl.a. har Socialdemokratiet påstået, at Ekstra Bladet har ventet på gruppeformanden foran toiletter. En påstand Poul Madsen har afvist gentagende gange.

Ekstra Bladet har afsløret, at Henrik Sass Larsen i en længere periode er udeblevet fra en række møder hos Statsrevisoreren. Et hverv han får 330.000 kroner for om året. En indtægt der bringer ham over én million kroner i årsindtægt.

- Jeg kan se, at Henrik Dam Kristensen, Socialdemokratiets gruppesekretær, siger, at det her er en advarsel. Det er det rene spin. Vi overholder reglerne, så hvordan skal man kunne give os en advarsel, fordi vi passer vores arbejde, lyder det fra Poul Madsen.

Fuldstændig åndsvagt
- Folketingets Præsidium forsøger her til aften at lande den her sag som en blød mavelanding. Det er fint nok. Enhver idiot kan jo se, at vi bare har prøvet at passe vores arbejde.

- Der står til sidst, at du skal sikre, at vi overholder reglerne?

- Det er fuldstændig åndsvagt. Jeg kommer ikke til at gentage reglerne over for jer. I kender dem jo godt.

- Men jeg kan garantere Danmarks befolkning, at vi bliver ved med at passe vores arbejde, siger Poul Madsen på en mobiltelefon fra Østrig, hvor han holder skiferie i denne uge.

Henrik Sass Larsen fortalte i et interview i weekenden, at han igennem de seneste måneder har været ramt af en depression. Men han er nu igen fit for fight, gør han klart.

HELE BREVET FRA PIA KJÆRSGAARD TIL POUL MADSEN

 

 

 

Poul Madsen og Mette Frederiksen på Ekstra Bladets redaktion på Rådhuspladsen. Foto: Mogens Flindt

315 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere