Presse, nej tak: Cirkus Barbara

Landets mest magtfulde embedsmand havde ingen svar til pressen og fik PET til at eskortere hende fra Minkkommissionen

Det endte i kaos.

Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, ofrede ikke mange sekunder på at besvare pressens spørgsmål før eller efter hendes ni timer lange afhøring i Minkkommissionen torsdag.

Ved hjælp af et nøje koreograferet presse-setup, der gjorde selv Kongehusets presseafdeling til skamme i disciplinen at styre de royales eksponering for den besværlige journaliststand, slap Barbara Bertelsen for at blive fanget i kameraernes linser mere end højst nødvendigt.

Tog kælderdøren
Ved ankomsten til Frederiksberg Ret torsdag morgen snød Barbara alt og alle, da hun - eskorteret af politi - kørte direkte i kælderen og undgik spørgsmål. Det er første vidne i kommissionen, der ikke har taget hoveddøren ved ankomsten til kommissionen.

Under selve afhøringen talte Bertelsen ekstremt hurtigt og kunne med en knivskarp hukommelse huske selv sidetal i den mange tusind sider lange ekstrakt og tillægsekstrakter, der indeholder Minkkommissionens materiale.

Sorte huller i hukommelsen
Men Barbara Bertelsens hukommelse svigtede - tilfældigvis - på to centrale punkter:

1) Hvem anbefalede i første omgang, at alle mink i landet burde aflives? Og 2) Hvornår i løbet af sommeren 2020 blev Mette Frederiksen rådgivet af Bertelsen til at slette sine sms'er automatisk?

De to ting ville Ekstra Bladet og andre medier gerne spørge ind til efter afhøringens afslutning.

Men det skulle vise sig umuligt.

PET rekvireret
Barbara Bertelsen trådte godt nok ud af hoved-svingdøren foran Frederiksberg Ret med et stort smil på læberne.

Men det var for at dreje direkte af mod en ventende ministerbil.

Flankeret af to PET-vagter med øresnegle (der traditionelt kun benyttes til ministre, som er underlagt en sikkerhedsrisiko af mere alvorlig karakter end kritiske spørgsmål fra en undrende pressestand) gik hun direkte mod bilen.

- Det var dejligt selv at få lov til at sætte nogle ord på. Nu har jeg ikke yderligere kommentarer.

Sådan gentog hun sig selv et par gange.

Også da Ekstra Bladet spurgte:

- Du havde en knivskarp hukommelse, men du kunne ikke huske, hvornår du rådgav Mette Frederiksen til at slette sms'er?

- Jeg har ikke yderligere kommentarer, lød det fra Bertelsen, som herefter satte sig ind på bagsædet af ministerbilen og kørte tilbage mod Statsministeriets bevogtede porte.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør mere om de slettede sms'er i det nye afsnit af 'Ingen kommentarer', hvor Brian og Joachim aflægger Statsministeriet og Justitsministeriet et besøg i jagten på de forsvundne sms'er.

Det er fuldstændig hat og brille

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.