Presser Mette: Mød op og forklar 'kammerateri'

Flertal vil presse statsministeren til at møde op i samråd om ansættelse af partikammerater som pressechefer

Mette Frederiksen satte tilbage i juli et tungt spin-hold - hør Qvortrups analyse her.

Et flertal af Folketingets partier er trætte af, at Mette Frederiksen (S) ikke vil møde op i et samråd om regeringens ansættelser af pressechefer.

I flertal i Folketingets Udvalg for Forretningsordenen er utilfredse med, at statsministeren ikke har i sinde at forklare, hvorfor seks ud af otte ansættelser af pressechefer i ministerier siden valget er gået til kandidater, der enten er tro socialdemokrater eller tæt på den minister, de kommer til at arbejde under.

Se også: Hyrer partikammerater: Nye pressechefer har gamle bånd til regeringen

Flertallet består af de borgerlige partier samt Alternativet og de radikale.

Dybt problematisk
Over for Ekstra Bladet fortæller medlem af Udvalget for Forretningsordenen Sophie Løhde (V), at Mette Frederiksens indstilling ikke er tilfredsstillende.

- Det er dybt problematisk, at Mette Frederiksen ikke har modet til at forsvare og forklare det socialdemokratiske kammerateri, som udfolder sig i det normalt politisk neutrale embedsværk, siger hun.

- Når Mette Frederiksen ikke vil møde op i et samråd, som selvfølgelig er hendes ansvar i forhold til regeringens socialdemokratisering af det neutrale embedsværk, så må det være fordi, at der er noget at komme efter.

- Jeg går ud fra, at statsministeren lytter til kritikken, der udtales fra et flertal i Folketinget, og møder op til samrådet, siger Løhde.

Må stille op
DF's gruppeformand, Peter Skaarup, stemmer i:

- Hvis Folketinget vil have en minister til at forklare noget, så er der kun en ting at gøre. Det er, at ministeren må stille op og forklare det.

- Det har vi heldigvis vi i dag fået flertal til at sige til statsministeren, siger Skaarup.

- Det er ikke et uvæsentligt spørgsmål, at man er ved at amerikanisere hele vores embedsapparat ved at få folk ind, der har partibogen i orden. Det er kammerateri for åbent tæppe, fortsætter DF'eren.

Mette Frederiksen har ikke nogen kommentarer til sagen, oplyser Statsministeriet.

237 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere