Presser politikere: Skaf os så den omfartsvej!

Jette Olsen fra Magleby: Politikerne har syltet en omfartsvej på Stevns i 30 år

Jette Olsenaffyrede en bredside mod MF'erne, Flemming Damgaard Larsen (V) og Rasmus Helveg Petersen (R). (Foto: Per Rasmussen)

Mere end 30 års kamp for bedre veje til og fra Stevns på Øst- Sjælland har endnu en gang præget en politisk valgkamp på egnen.

- I tre årtier har I politikere lovet os en omfartsvej, men intet er sket. Det kan I ikke være bekendt, for det er med til at ødelægge et dejligt lokalt samfund.

Sådan lød det i eftermiddag i Magleby ved St. Heddinge, da den lokale Jette Olsen på Ekstra Bladets Valgfart affyrede en bredside mod MF'erne, Flemming Damgaard Larsen (V) og Rasmus Helveg Petersen (R).

Spørgsmålet fik Flemming Damgaard Larsen til - hårdt presset - at love en benhård indsats for det forkætrede vejbyggeri foran Jette Olsen og de ca. 35 fremmødte Magleby-beboere.

- Jeg har boet i Magleby siden 1970. Det er en skøn lille landsby med et fantastisk godt sammenhold blandt de lokale.

- Vi har i mange år kæmpet for en omfartsvej til motorvejen ved Køge, så vi slipper for at skulle køre gennem byen til og fra København. Det vil spare os for en halv times transport hver vej, siger Jette Olsen til Ekstra Bladet.

Se Jette Olsens spørgsmål til de to politikere i indslaget oven over artiklen.

19 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere