Annonce:
Annonce:

Presser regeringen: Undersøg hele butikken

Enhedslisten kræver nu en selvstændig undersøgelse af Rigspolitiets og Justitsministeriets rolle i mink-skandalen

Joachim B: Støttepartier vil hellere på TV2 News end til bunds i minksag med en kommissionsundersøgelse.
Annonce:
Følg Politik

Regeringens støtteparti Enhedslisten er så utilfredse med justitsminister Nick Hækkerups (S) svar i mink-skandalen, at de nu kræver en særlig undersøgelse af politiet.

Sådan lyder det fra partiets retsordfører, Rosa Lund.

- Jeg mene, at det næste skridt bør være, at vi undersøger forholdene i Rigspolitiet selvstændigt. Vi har fået et svar, der viser, at Justitsministeriet ikke har tænkt sig at undersøge det her, fordi der foregår et arbejde i Folketinget. Helt ærligt, hvad ligner det?, siger hun til Ekstra Bladet.

Rosa Lund raser før samrådet med justitsministeren torsdag.

Hun henviser til et skriftligt svar, som Nick Hækkerup leverede onsdag.

Annonce:

På spørgsmålet 'vil ministeren redegøre for, hvornår rigspolitichefen bliver opmærksom på, at der mangler lovhjemmel eller er en uafklaret lovhjemmel til at slå mink ned uden for sikkerhedszonerne?', svarede Hækkerup:

'Som bekendt pågår der for tiden i Folketingets Udvalg for Forretningsordenen drøftelser om nedsættelse af en uvildig undersøgelse. Af respekt for den proces vil jeg derfor afvente Folketingets stillingtagen hertil.'

Indrømmer: Politiet vidste der ikke var lovhjemmel

Skal placere et ansvar
Ifølge Rosa Lund skal en eventuel undersøgelse omhandle 'hele butikken'. Det vil sige både Rigspolitiets, rigspolitichefens og Justitsministeriets rolle i mink-skandalen.

-  Jeg håber, at vi kan få placeret et ansvar. Det dur simpelthen ikke, at vores politi handler uden lovhjemmel. Det hører ingen steder hjemme.

Artiklen fortsætter under billedet ...

EL's retsordfører, Rosa Lund. Foto: Jens Dresling
EL's retsordfører, Rosa Lund. Foto: Jens Dresling
 

Sagens kerne er et såkaldt 'actioncard', som Rigspolitiet udarbejdede forud for, at der skulle ringes rundt til ejere af raske minkfarme. Dette actioncard var en vejledning til de medarbejdere hos politiet, der kontaktede minkavlerne.

Annonce:

I actioncardet blev betjentene instrueret i at fortælle minkavlere, der ikke ville lade myndighederne komme ind på deres besætning, at beslutning om at aflive alle raske mink var truffet.

'Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre, om dette får dig til at ændre beslutningen?'

Der var blot et problem: Da actioncardet blev udarbejdet, var det slet ikke lovligt at kræve alle raske mink aflivet. Alligevel gav Rigspolitiet altså udtryk for, at beslutningen om aflivningen allerede var truffet

Chefen informeret
Rigspolitiet var sågar klar over, at lovgrundlaget ikke var på plads, fremgår det af et svar til Folketinget:

'Rigspolitiet var på tidspunktet for udfærdigelsen af actioncardet bekendt med, at hjemmelen til at kræve aflivning af dyr uden for smittezonerne (raske mink, red.) endnu ikke forelå. Det var dog Rigspolitiets helt klare forståelse, at den fornødne hjemmel ville foreligge inden for kort tid.'

Annonce:

Det ligger også klart, at Rigspolitiets absolutte top - nemlig rigspolitichef Thorkild Fogde - var informeret om, at lovgrundlaget til at aflive de raske mink ikke var på plads.

Fogde deltog således på et møde 5. november, hvor dette blev oplyst.

'Af mødereferatet fremgår videre, at Fødevarestyrelsen tilkendegiver, at pelsningen i zone 3 er i gang på helt normal vis, og at der skal arbejdes på en hjemmel til, at alle dyr (inklusive avlsdyr) aflives', fremgår det af en redegørelse om sagen.

Dagen efter, at Thorkild Fogde fik denne information, gik Rigspolitiet alligevel i gang med at udarbejde det omstridte actioncard.

Mærkeligt
Senere har rigspolitichefen påpeget, at han hverken har godkendt eller deltaget i udarbejdelse af actioncardet.

Men den forklaring er Enhedslistens Rosa Lund ikke tilfreds med:

- Når man ved, at der er sket noget ulovlig, så bør man som chef sende et signal ned gennem hele organisationen. Det er mærkeligt, hvis det ikke er sket. Men det bekræfter bare, at vi er nødt til at få det her undersøgt, siger hun.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Danskerne har tabt tilliden til politikerne
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: