Annonce:
Annonce:

Prisstigninger efterlader kommuner med milliardregning

Priserne ser ud til at stige mere, end man troede i maj. Det kan ramme kommunernes økonomi

Prisniveauet er steget mere, end man kunne forudsige, siden regeringen og kommunerne indgik en økonomiaftale for 2023 tilbage i maj måned. Derfor vil Martin Damm (tv.), der er formand for KL, nu have regeringen til at finde flere penge, så kommunerne kan få dækket den ekstra regning til blandt andet energi. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Prisniveauet er steget mere, end man kunne forudsige, siden regeringen og kommunerne indgik en økonomiaftale for 2023 tilbage i maj måned. Derfor vil Martin Damm (tv.), der er formand for KL, nu have regeringen til at finde flere penge, så kommunerne kan få dækket den ekstra regning til blandt andet energi. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Politik

Det er ikke kun forbrugerne, der er hårdt ramt af de galopperende priser på energi og fødevarer.

Også kommunerne skal bruge benzin og diesel til vognparken, til at varme kommunale bygninger op og til at købe mad til institutioner og plejehjem.

Derfor står de med en ekstraregning, der løber op i 1,4 milliarder kroner i år og 600 millioner kroner i 2023, hvis man tager udgangspunkt i Finansministeriets seneste skøn for den økonomiske udvikling.

Det ligger en del højere end i maj måned, da regeringen og kommunerne forhandlede om rammerne for den kommunale økonomi.

Derfor har Kommunernes Landsforening (KL) nu henvendt sig til regeringen for at få dækket ekstraudgifterne.

Det fortæller Martin Damm, der er formand for KL og borgmester i Kalundborg Kommune.

Annonce:

- Vi hejste flaget allerede, da vi forhandlede kommuneaftalen med regeringen i foråret. Vi troede dengang ikke på, at vurderingen af prisstigningstakten ville holde stik, og det gjorde det jo så heller ikke.

- Regeringen har selv i dens seneste 'Økonomiske redegørelse' i august opjusteret forventningerne til prisstigningerne i år og i 2023, og det løber altså op i en anselig merudgift for kommunerne, siger Martin Damm.

Inflation, inflation, inflation. Det er alle steder og har sat sig på mange af danskernes pengepunge. Men noget tyder på, at der kan være forandring på vej

Han og de øvrige borgmestre i landet er lige nu i gang med at udarbejde budgetter for næste år - vel vidende, at udgifterne formentlig bliver højere, end der er lagt op til.

- Men vi har fra KL sendt en vejledning ud til kommunerne, hvor vi anbefaler at lægge budget ud fra det gamle prisskøn, som kommuneaftalen bygger på. Ellers ville vi skulle ud i nogle voldsomme nedskæringer.

- Det her er heller ikke noget, den enkelte kommune kan løse. Det er en ekstraordinær situation, der kræver en national løsning, siger Martin Damm.

Annonce:

Kommunerne forhandlede sig i foråret frem til, at man fik lov at bruge 1,3 milliarder kroner mere på velfærd i 2023.

Beløbet skulle blandt andet dække den forventede merudgift, ved at der bliver flere børn og flere ældre.

Men med udsigten til den uventede, inflationsbetingede ekstraregning på sammenlagt 2 milliarder kroner, kan ekstrabevillingen være spist op, inden den når at blive brugt.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen ...

Tip os

Ekstra Bladet følger energikrisen tæt. Har du et godt tip eller spørgsmål, så skriv til vores mailadresse energi@eb.dk.

Her kan du skrive ind om stort og småt.

Det kan være, du har fået en høj eller uforståelig varmeregning. Du kan undre dig over noget, fra da du sidst købte ind. Eller måske er du faldet over et tip, vi skal undersøge nærmere.

Uanset hvad så skriv til os.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvor heldig har man dog lov til at være på boligmarkedet?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: