Annonce:
Annonce:

Professor om ferie-gave fra kvotekonge: Løkke udviser ekstrem dårlig dømmekraft

Gratis Skagen-ferie lugter af bestikkelse og tegner et billede af svag moral hos statsministeren, mener eksperter

Journalist Kristian B. Larsen udlægger sagen om Lars Løkkes relationer til kvotekongen
Annonce:
Følg Politik

Svag moral. Ekstrem dårlig dømmekraft. Associationer om bestikkelse.

Sådan lyder reaktionen fra professor i organisation og ledelse, Kurt Klaudi Klausen, efter Ekstra Bladet har afsløret, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har boet gratis i et Skagen-sommerhus ejet af kvotekongen John-Anker Hametner Larsen.

Kvotekonge gav Løkke gratis ferieophold

Igen og igen har statsminister Lars Løkke Rasmussen gennem årene modtaget dyre gaver og tjenester fra både politiske forbindelser og fra sit eget parti, Venstre.

Og den seneste sag, hvor Ekstra Bladet tirsdag kunne afsløre, at Løkke med sin familie har holdt en uges gratis sommerferie i højsæsonen i kvotekongen John-Anker Hametner Larsens Skagenhus, er dybt alvorlig - også selvom Løkke holder fast i, at opholdet blev givet som gave i 2014, da han var oppositionsleder og derfor per definition ikke kunne betegnes som offentlig ansat.

Annonce:

Det mener professor, Kurt Klaudi Klausen, fra Institut for Statskundskab på SDU.   

Mosaik af dårlig moral
- I alle mulige andre sammenhænge ville man jo få nogle associationer, der handler om bestikkelse. På det tidspunkt, hvor han vælger at indløse gaven, er han jo øverste beslutningstager i forhold til nogle verserende sager. Det er højst besynderligt og et udtryk for ekstrem dårlig dømmekraft, forklarer professoren.

- Desværre er det jo ligesom en mosaik, der danner sig om denne her mand (Lars Løkke, red.) af svag moral og dårlig dømmekraft, og det tegner desværre et lidet flatterende billede af vores statsminister. Om det er noget at komme efter juridisk i den aktuelle sag, skal jeg ikke kunne sige, men det er der i hvert fald moralsk, siger Kurt Klaudi Klausen.

Annonce:

Transparency-formand: Jeg bliver forarget
SDU-professorens vurdering bakkes op af Natascha Linn Felix, der er formand for Transparency International Danmark, som arbejder for at bekæmpe korruption og bestikkelse.

Hun mener, at statsminister Lars Løkke Rasmussen burde have holdt sig langt væk fra et gratis sommerhusophold i Skagen - reelt betalt med et gavekort fra den store fiskeri-reder fra Thyborøn, John-Anker Hametner Larsen.

- Landets statsminister bør ikke modtage sådan en gave. Det er soleklart. Embedsværket forventes at tage stilling til gaver på alt over en flaske vin, og de må på ingen måde modtage gaver, hvis det kan påvirke deres habilitet, siger Natascha Linn Felix til Ekstra Bladet

- Jeg undrer mig og bliver forarget over, at landets statsminister modtager så stor en gave og gør brug af den i en situation, hvor stramninger overfor storfiskere er under behandling.

Løkke om kvotekongens Skagens-gave: Jeg skammer mig ikke

Kan lugte af bestikkelse
Ifølge Natascha Linn Felix kan der i bedste fald være tale om inhabilitet. Hvis da ikke sagen er udtryk for noget værre:

Annonce:

- Det kan være en vennetjeneste, og så er der tale om inhabilitet. I værste fald er der tale om forsøg på at påvirke statsministerens holdning til en sag, og så er vi ude i noget, der kan lugte af bestikkelse, men vi har ingen beviser på, at Lars Løkke er gået ind og påvirket sagen direkte, siger formanden for Transparency International Danmark.

Upassende bemærkning
Lars Løkke afviste på et samråd i november sidste år, at han kendte noget særligt til storfiskeren John-Anker Hametner Larsen, selvom han året forinden havde været på ferieophold i hans sommerhus. Her kaldte Løkke det en 'upassende bemærkning', at han blev kædet sammen med Hametner.

Ifølge Transparency International Danmark-formanden skulle Løkke have afvist at indløse gaven, som ifølge Løkkes egen forklaring blev givet ved hans 50-års fødselsdag i 2014, da han ikke var statsminister.

- Lars Løkke kan ikke sige, at han sagtens kan modtage så stor en gave uden at lade sig påvirke. Der må man forholde sig til almindelige principper for habilitet, som alle andre, og ikke individers vurdering, om de er styret, siger Natascha Linn Felix.

Annonce:

No go for en statsminister
Havde Lars Løkke Rasmussen været statsminister, da han i maj 2014 - ifølge hans egen forklaring - fik ferieopholdet i fødselsdagsgave af kvotekongen John-Anker Hametner Larsen, ville det være et klokkeklart brud på reglerne for offentligt ansatte.

Kvotekonge gav Løkke gratis ferieophold

Både i de gamle og nye opdaterede retningslinjer for 'God adfærd i det offentlige', der også omfatter ministre, står der sort på hvidt, at lejlighedsgaver fra borgere eller virksomheder kun må være af beskeden værdi såsom en bog eller vingave.

Herudover skal modtageren være opmærksom på om, der kan være omstændigheder, der giver anledning til overvejelser om habilitet.

God skik i det offentlige

I retningslinjerne 'God adfærd i det offentlige', der skal sikre, at der ikke opstår sager, hvor der kan rejses tvivl om offentligt ansattes adfærd, fremgår det om lejlighedsgaver(fødselsdage, jubilæer), at:

Udgangspunkt

Offentligt ansatte må som det klare udgangspunkt ikke modtage gaver eller andre fordele fra borgere eller virksomheder, som de tilbydes i kraft af deres ansættelse.

En ansat, der bliver tilbudt en gave eller en fordel fra en person eller virksomhed, bør således undlade at tage imod den, hvis den har sammenhæng med den pågældendes ansættelse i det offentlige. Dette gælder både i tilfælde, hvor gavegiveren er eller har været part i en sag hos myndigheden, og i tilfælde, hvor gavegiveren ikke tidligere har haft en sag under behandling hos den pågældende myndighed.

Lejlighedsgaver mv.

- Offentligt ansatte kan modtage sædvanlige, beskedne lejlighedsgaver fra borgere eller virksomheder i forbindelse med arrangementer af personlig karakter, fx runde fødselsdage, jubilæer eller afsked.

- Medarbejderen skal ved modtagelse af lejlighedsgaver være opmærksom på, om gaven reelt har karakter af at være en anerkendelse for veludført arbejde, eller om der konkret er omstændigheder, der giver anledning til overvejelser om habilitet.

Selv om Lars Løkke Rasmussen først indløste gavekortet på et ferieophold i Skagen til en værdi af mindst 10.000 kroner i sommeren 2016, da han var blevet statsminister og dermed offentlig ansat, så får han meget belejligt sneget sig uden om. Han holder nemlig fast i, at opholdet blev givet som gave i 2014, da han var oppositionsleder og derfor per definition ikke betragtes som offentlig ansat.

Annonce:

Bestikkelse
- Det er tidspunktet for, hvornår han modtager gaven, der er afgørende. Ikke hvornår han bruger den, og på gavetidspunktet var han ikke offentligt ansat. Havde han fået den i dag som minister, så havde der ikke været tvivl om, at det havde været i strid med reglerne om offentligt ansatte, siger lektor i forvaltningsret Sten Bønsing fra Juridisk Institut ved Aalborg Universitet.

- En sag som den her ville derfor principielt skulle vurderes ud fra straffelovens bestemmelser om bestikkelse. Der har dog ikke været fortilfælde, hvor den er taget i brug over for folketingspolitikere, og det vil nok kræve, at der skulle noget meget groft til, eksempelvis at der er en tæt sammenhæng mellem en bestemt afgørelse og gavegiver, siger han.

Risikerer skattesag
Hvis ikke statsminister Lars Løkke Rasmussen allerede har selvangivet feriegavekortet fra kvotekongen, kan han også risikere en skattesag for at modtage en gave i den størrelsesorden, som en uges ferieophold i Skagen i uge 28 udgør.

Det vurderer skatteekspert Torben Bagge, der er advokat ved TVC Advokatfirma.

Annonce:

- Som udgangspunkt er man ikke skattepligtig af sædvanlige lejlighedsgaver, som man modtager til en rund fødselsdag, som Løkke her har gjort. Men der er ikke højt til loftet. Eksempelvis er man jo skattepligtig, så snart man modtager for mere end 700 kroner i julegave af sin arbejdsgiver, siger skatteeksperten til Ekstra Bladet.

Torben Bagge forklarer, at det er Løkkes relation til John-Anker Hametner Larsen, der kan blive afgørende i forhold til, om Løkke er skattepligtig af gaven.

- Skat kigger på, hvor tæt en relation, modtageren har til giveren. Gaver fra tæt familie kan godt være store, uden du er skattepligtig. Men hvis relationen ikke er familiær, og gaven repræsenterer en stor værdi, så er der ikke højt til loftet. Det er et åbent spørgsmål, hvordan det skattemæssigt hænger sammen her. Men det ville ikke komme bag på mig, hvis Skat ville argumentere for, at der er grundlag for beskatning, siger Torben Bagge.

Løkke klapper i: Afviser kvotekonge-spørgsmål

I dette hus i det centrale Skagen fik Lars Løkke et ferieophold af storfiskeren John Anker Hametner. Et lidt mindre Skagenhus 100 meter væk koster i samme uge i år cirka 10.800 kroner ifølge feriepartner.dk. Foto: Kristian Brårud Larsen
I dette hus i det centrale Skagen fik Lars Løkke et ferieophold af storfiskeren John Anker Hametner. Et lidt mindre Skagenhus 100 meter væk koster i samme uge i år cirka 10.800 kroner ifølge feriepartner.dk. Foto: Kristian Brårud Larsen

Ekstra Bladet vil frygtelig gerne stille statsministeren nogle spørgsmål om storfisker John-Anker og gaven til fødselsdagen.

Annonce:

Det var ikke muligt efter statsministerens spørgetime i Folketinget, da Løkke kun tog i mod et spørgsmål i den ellers godt to minutters monolog.

Derfor spurgte Ekstra Bladet statsministerens spindoktor, om Lars Løkke vil svare på følgende spørgsmål.

- Hvordan karakteriserer Løkke forholdet til John-Anker? Er de venner?

- Hvor mange gaver til en værdi af 10.000 eller mere fik Løkke til sin 50 års fødselsdag?

- Løkke indløste gaven fra John-Anker, mens han var statsminister. Har I tjekket med skat eller regler for gaver til off. ansatte ift. gaven?

- Har Løkke fået andre gaver eller vennetjenester fra John-Anker?

- Har de været sammen privat uden for regi af Løkkefonden?

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

... Se billederne

Annonce:
Er det et tricktyveri, hr Wammen?
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: