Professor om genåbning af Danmark: Slip singlerne løs først

Singler og folk med et såkaldt corona-pas kan være første bølge, når Danmark skal åbnes efter corona-nedlukningen, foreslår professor og ekspert i smitsomme sygdomme

Nedlukningen af landet bliver forlænget til 13. april. Det fortalte Mette Frederiksen på et pressemøde mandag eftermiddag. Klokken 14 tirsdag er der nyt, når myndighederne giver en ny orientering. Video: Ritzau Scanpix.

Først landets yngre singler, så forældre, så børn og til allersidst de ældre og syge.

Sådan lyder rækkefølgen i forhold til befolkningsgrupper, når Danmark skal åbnes ifølge Peter Aaby, antropolog med en doktorgrad i medicin og ekspert i smitsomme sygdomme.

- Jeg kan ikke vide præcis, hvordan corona opfører sig, men jeg mener, vi skal lave en kontrolleret udfasning af grupper, som har mindst risiko for at blive meget syge, siger Peter Aaby.

- Man kunne starte med at åbne op for singlerne under 50 år - altså dem, som bor alene. De har meget mindre risiko for at blive intensivt smittede, siger han.

Smitte i hjemmet forstærker
Der var tæt på 1,2 millioner danske singler i alle aldre i 2019 ifølge Danmarks Statistik.

Den lidt opsigtvækkende melding - om en single-sværm gennem øde gader - skyldes, at det kan være afgørende for sygdommen, hvilken dosis man er smittet med.

Amagertorv på Strøget i København 16. marts 2020. Danmark lukker ned på grund af COVID-19. Byrummet er stort set tomt. Pladser, parker, anlæg m.m. ligger øde hen. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix
Amagertorv på Strøget i København 16. marts 2020. Danmark lukker ned på grund af COVID-19. Byrummet er stort set tomt. Pladser, parker, anlæg m.m. ligger øde hen. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix
 

Peter Aaby har hele sit liv forsket i smitsomme sygdomme og vacciner, og det viser sig, at det særligt er intensiv smitte i hjemmet, som giver alvorlige sygdomstilfælde.

Den første, som bliver smittet i en husstand får et mildt forløb ifølge andre smitsomme sygdomme. Det skyldes at smitte ude i samfundet oftest ikke er intens.

- Når man smitter videre internt i husstanden, bliver de næste mere alvorligt syge, fordi de formentlig får en langt større dosis med virus, når man lever tæt og flere er syge samtidigt, forklarer Peter Aaby.

Så kan immunforsvaret ikke følge med, og det er den slags smitte, som vi 'for alt i verden skal undgå' ifølge professoren.

– Derfor kunne singlerne gå på arbejde og starte samfundet ved at gå på restaurant, i biografer og handle i butikker i første bølge, foreslår Peter Aaby.

Først forældre, så børn
Spørgsmålet er så, hvordan man åbner op for størstedelen af den danske befolkning.

- Hvis alle kom ud samtidig, så ville nogle været blevet smittet intensivt i hjemmet, og de ville så i højere grad sprede smitten, fortæller Peter Aaby, som vandt den prestigefyldte forskerpris - Novo Nordisk Prisen - i 2000 for sin forskning i mæslinger.

Man har talt om at lukke op for børn først, fordi de får mindre alvorlig sygdom. Men det mener sundhedsprofessoren ikke, for børnene ville så smitte forældrene intensivt.

- Når voksne, der ikke har haft sygdommen i barndommen, dør af børnesygdomme, som mæslinger og skoldkopper, er det typisk fordi, deres eget barn var sygt og de tog det ind i sengen.

- Men ingen har haft Covid19 i barndommen, så det kunne blive alvorligt, hvis børnene smittede forældrene, fortæller Peter Aaby.

- Anden bølge kunne derfor være de voksne, som kunne komme ud. Hvis de så blev syge, kunne de sørge for, at de ikke smittede deres børn intensivt ved for eksempel at undlade at tage dem op i sengen for at putte, lyder det.

Tredjebølge kunne være børnene. Dem over 65 år skal være i karantæne, indtil virus næsten er helt væk, vurderer professoren.

Kåre Mølbak går gerne op imod WHO og Søren Brostrøm erkender, at udsigten i hans bakspejl ikke er for køn. Foto: Anthon Unger Samfund Brostrøms beskidte bakspejl og hard-Kåre

Corona-pas
Der er dog også en helt anden mulighed på tværs af grupper. Hvis man har haft corona, og dermed opbygget antistoffer, kunne man også få fri passage.

– Hvis man havde en stor kapacitet til teste, om folk har været smittet, så kunne man få et corona-pas, siger Peter Aaby.

– Hvis man så har været smittet og har antistoffer, kunne man få lov til at gå ud og starte op, fortæller han.

Statens Serum Institut er angiveligt tæt på at have en test klar for antistoffer mod coronavirus, oplyser Karen Angeliki Krogfelt, professor i medicinsk mikrobiologi ved Roskilde Universitet til Politiken.

I så fald kan man med en simpel blodprøve se, om en person har haft corona.

Isolering virker ikke
Alle tiltag skulle overvåges nøje, da det endnu ikke vides præcis, hvordan coronavirussen opfører sig, understreger Peter Aaby, som dog mener, at vi ikke kan isolerer os ud af krisen.

- Medmindre virussen muterer eller ikke kan tåle sommervarmen – og den er i Afrika nu, så det kan den nok godt – så kan vi ikke det.

- Virussen er så spredt ud, at den vil komme tilbage. Vi kommer til at have corona i flere år, indtil der er en vaccine eller opbygget flokimmunitet, forklarer han.

Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut har ikke ønsket at udtale sig om genåbning af Danmark. Nedenfor kan du se, hvad en række politikere og private siger om genåbning.

 

Mette Frederiksen (S), statsminister:

’Jeg ser, at flere og flere spekulerer i, at der går flere måneder før, vi kan begynde at åbne Danmark igen.

’Det, hverken håber eller tror jeg, bliver tilfældet’, skriver statsministeren lørdag på Facebook.

’Lige nu ser det ud til, at vores fælles indsats virkelig nytter. Men vi skal være mere sikre. I andre lande har vi set tilbageslag på tidspunkter, hvor det ellers lige så ud til at gå bedre’, skriver hun.

Hverken finansminister Nicolai Wammen (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har ønsket at udtale sig om genåbningen af Danmark.

 

Pia Olsen Dyhr, formand for SF:

’Når Danmark er genåbnet, så har SF to hovedprioriteter: Sæt gang i beskæftigelsen gennem offentlige investeringer, så vi ikke får en arbejdsløshedskrise også.

Og beskyt velfærden, så kriseregningen ikke havner hos de ældre, børnene, borgere med handicap og de mange andre danskere, der er dybt afhængige af velfærden’, skriver Pia Olsen Dyhr.

’Lige nu stiger dødstallene voldsomt i flere lande omkring os, og Italien er stadig ikke kommet over på den anden side. Derfor mener vi ikke, at en åbning kan komme på tale før det er sundhedsmæssigt forsvarligt og det vil være en myndighedsopgave at vurdere’, skriver SF-lederen.

 

Jakob Ellemann-Jensen, formand for Venstre:

’Det bliver en kompliceret øvelse at genåbne samfundet, og det vigtigste er sådan set, at der kommer en plan, så både borgere og virksomheder nogenlunde ved, hvad de kan forvente, når det på et tidspunkt bliver sundhedsmæssigt forsvarligt at genåbne Danmark’, skriver Jakob Ellemann-Jensen.

Der er meget stor usikkerhed pt, og vi skal gøre, hvad vi kan for at fjerne den usikkerhed, så godt vi kan.

Sundheden kommer selvfølgelig i første række, og samtidig skal vi have drøftet, hvilke områder og institutioner man åbner først, hvad der er vigtigst at få håndteret af opgaver, der er blevet skudt, og selvfølgelig hvordan man bedst holder hånden under danske arbejdspladser, så arbejdsløsheden ikke stiger og stiger, og så der også bliver råd til god velfærd og tryghed om privatøkonomien på den anden side af krisen’, lyder det fra oppositionslederen.

 

Lizette Risgaard, formand Fagbevægelsens Hovedorganisation

’Vi er jo allesammen optaget af, hvornår Danmark kan åbne op igen. Derfor er jeg glad for at regeringen har inviteret partierne til at drøfte det spørgsmål i denne uge’, skriver fagbossen.

’Det er en helt nødvendig snak, vi er nødt til at have, da jeg ellers er dybt bekymret for, at det kan have alt for store konsekvenser for arbejdsmarkedet og det danske samfund, hvis vi fortsat er lukket ned i de næste to måneder’, lyder det.

 

Jacob Holbraad, adm. direktør Dansk Arbejdsgiverforening

’Det er vigtigt, at Danmark ikke er lukket ned længere end højst nødvendigt. Det er en svær situation for alle, og dansk erhvervsliv er meget hårdt ramt.

Samtidig med at vi overvåger, om de nuværende hjælpepakker er tilstrækkelige, skal vi derfor begynde at åbne op igen, så snart det er sundhedsmæssigt forsvarligt.

Jeg er glad for, at regeringen nu har indkaldt til forhandlinger om det, og vi giver gerne vores besyv med’, skriver Jacob Holbraad.

 

Henrik Jeppesen, taxachauffør:

– Jeg håber bare, at det snart bliver normalt igen. Meget snart endda.

Han kan slet ikke overskue konsekvenserne, hvis samfundet fortsat vil være lukket i en måned.

– Puha, det tør jeg slet ikke at tænke på, det må jeg indrømme. Jeg har tabt over halvdelen af min normale omsætning, og det kan jeg jo ikke blive ved med.

– Det er selvfølgelig noget forfærdeligt noget, det ved jeg godt, og vi skal selvfølgelig passe på os allesammen, men jeg synes, at de trækker den lige langt nok, siger han til Ekstra Bladet.

 

Gitte Høyer-Nielsen, ejer af Beefeater Pub i Aarhus:

– Jeg håber virkelig, at vi snart kan åbne op, men jeg tror, at det som minimum vil fortsætte til 1. maj.

– Jeg er bange for at gå konkurs, men nu er det et normalt selskab, så jeg vil ikke hæfte personligt. Men det er mit andet barn. Jeg har haft stedet i ni år, og jeg har brugt rigtig mange timer her.

Værtshusejeren fortæller, at hun er blevet nødt til at låne penge fra bekendte, og hun håber virkelig, at regeringens hjælpepakker snart kommer.

– Næste måned har jeg ikke penge til de faste udgifter, siger hun til Ekstra Bladet.

 

Rune Lundmann Jensen, frisør:

– Jeg ser rigtig gerne, at vi kommer igennem det her meget hurtigt. Jeg har ingen indkomst, og jeg aner ikke, hvordan jeg skal få smør på brødet.

– Jeg forstår godt de tiltag, der er sat i værk, men desværre er vi bare en branche, der bliver ramt rigtig meget.

Frisøren fortæller, at hans omsætning lige akkurat er for lav til, at han kan få gavn af regeringens hjælpepakke.

– Jeg frygter, at jeg bliver nødt til at lukke mit firma, og så skal jeg finde ud af, hvad jeg så gør. Om det bliver kontanthjælp, eller jeg må finde et andet arbejde, det ved jeg ikke, siger han.