Professor om lockout og strejke: Her er skæbnedagen

Danmark kan tidligst blive lammet til maj, hvis de uenige parter løber linen ud

Her varsler Sofie Løhde om lockout på pressemødet.

Hvordan skal jeg få ungerne passet? Kan jeg overhovedet komme på arbejde? Og hvad med min planlagte operation?

Millioner af danskere holder lige nu vejret med udsigt til strejker og lockout, der vil ramme historisk hårdt og gå ud over vitale dele af det danske samfund. Som scenariet er nu, vil i alt  440.000 - svarende til omkring halvdelen af de offentligt ansatte - i stat, kommuner og regioner skulle blive hjemme fra arbejde, hvis der kommer en lockout fra 10. april. Herudover har fagforeningerne varslet en strejke fra 4. april.  

Overblik - strejke og lockout

Det statslige område:

  • Statens chefforhandler, innovationsminister Sophie Løhde (V), har varslet en lockout for 120.000 statsansatte. Det svarer til to tredjedele af arbejdsstyrken.
  • Lockouten rammer blandt andet ingeniører, dele af tog- og flytrafikken og undervisningsområdet.
  • 15.000 statsligt ansatte er udtaget til strejke, der kan starte 4. april.

Det regionale område:

  • Dansk Regioner har varslet en lockout af omkring 70.000 regionalt ansatte. Det svarer til cirka halvdelen af arbejdsstyrken i regionalt regi.
  • Regionernes hovedopgave er at drive det danske sygehusvæsen. Lockouten vil ramme 20 sygehuse.
  • Sårbare patientgrupper - herunder psykiatriske patienter - og akutte funktioner rammes ikke, mens et nødberedskab skal søge for, at ingen patienter kommer i livsfare.
  • 12.000 til 15.000 er udtaget til strejke, der kan starte 4. april.

Det kommunale område:

  • Kommunernes Landsforening, KL, har varslet en lockout af omkring 250.000 ansatte. Det svarer til, at halvdelen af de kommunalt ansatte vil blive ramt.
  • En lockout vil blandt andet ramme de ansatte på landets folkeskoler.
  • Ældreområdet, handicapområdet og vitale infrastrukturer blandt andet kraftvarmeværker er fritaget.
  • Fagforeningerne har varslet strejke for 5900 lærere og 5000 pædagoger - fra 4. april.

Kilder: Ritzau, Danske Regioner, CFU, Finansministeriet 

Hvis parterne ikke kan blive enige, så vil ragnarok dog formentlig først starte mandag 7. maj. Det fortæller Flemming Ibsen, professor emeritus ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.

- Forligsmanden (Mette Christensen, red.) kan udskyde det i to gange to uger plus fire dage, og en konflikt vil så starte på femtedagen herefter. Og hun vil formentlig regne fra 4. april, så vi skal helt hen til 7. maj, før der eventuelt kan komme en konflikt, siger han.

72-årige Mette Christensen skal bruge alle sine diplomatiske evner, hvis en storkonflikt skal forhindres. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix Dansk politik - 28. feb. 2018 - kl. 12:18 Hun skal forhindre en storkonflikt

Den erfarne arbejdsmarkedsforsker, der har beskæftiget sig med området i over 40 år, vurderer dog ikke, at det kommer så vidt:

- Mit bud er, at de bliver enige. Det er nogle voldsomme lockoutvarsler, og strejkevarslerne er også ret præcise og strategiske, så parterne har lagt et voldsomt pres på hinanden - og det mener jeg sådan set forbedrer mulighederne for at få et forlig. Det er jo også det, der er meningen med de her lockout- og strejkevarsler: at komme tættere på en løsning.

- Og nu kan man også se de omkostninger, der er forbundet med det her. Så derfor vil jeg ikke mene, at det er umuligt at lave et forlig her. Det tror jeg også, begge parter er interesserede i, fordi omkostningerne ved konflikten er så store - ikke mindst for borgerne. Det er også nogle store politiske omkostninger for regeringen med et folketingsvalg, der kommer senest næste år. Rent lønmæssigt er der vel 1,5 til 2 procent mellem parterne, så der kan forligsmanden godt lave et forlig. Knasterne vil være frokostpause og lærernes arbejdstidsaftaler, hvor hele fagbevægelsen har lavet en fælles solidaritetserklæring, siger han. 

Sådan hjælper fagforeningerne

Hvordan en strejke eller lockout påvirker de offentligt ansatte afhænger af den enkelte fagforening. Nogle medlemmer vil være helt undtaget fra at blive ramt af både strejke og lockout. Det gælder blandt andet tjenestemænd, visse ledere og ansatte på områder, som kræver nødberedskab.

Se hvordan nogle af de største fagforeninger støtter deres medlemmer her:

Fagforbundet FOA, hvis medlemmer blandt andet er sundhedshjælpere og pædagogmedhjælpere:

* Strejke: Fuld dækning for tab af løn og pension og ferierettigheder fratrukket arbejdsmarkedsbidrag.

* Lockout: FOA’s hovedbestyrelse vil i dette tilfælde tage stilling til, hvordan der ydes støtte.

HK Kommunal og Stat, hvis medlemmer blandt andet er kontorfunktionærer:

* Strejke: Dækning for tab af løn, fratrukket pension og arbejdsmarkedsbidrag.

* Lockout: Der gælder samme vilkår ved lockout som ved strejke.

Fagforbundet 3F, som blandt andet repræsenterer gartnere, håndværkere og rengøringsassistenter:

* Strejke: Støtte svarende til den normale dagpengesats, som er 860 kroner per dag.

* Lockout: Der gælder samme vilkår ved lockout som ved strejke.

Danmarks Lærerforening:

* Strejke: Konfliktstøtte på 1860 kroner per konfliktdag. Det svarer cirka til lønnen for en lærer, der har været ansat i fire år.

* Lockout: Tilbud om et lån, som fastsættes til 846 kroner per dag.

Dansk Sygeplejeråd:

* Strejke: Understøttelse svarende til sædvanlig løn. Det vil i udgangspunktet være et gennemsnit af tre måneders løn.

* Lockout: Tilbud om et lån, som sikrer cirka samme nettobeløb, som medlemmerne har til rådighed, når de har fået udbetalt løn. Lånet er gebyr- og rentefrit.

Bupl, pædagogernes fagforbund:

* Strejke: Støtte svarende til fuld økonomisk dækning for tab af løn og pensionsbidrag.

* Lockout: Støtte på 860 kroner per dag, som svarer til den højeste dagpengesats.

Djøf, hvis medlemmer blandt andet er akademikere ansat i staten:

* Strejke: Medlemmerne tilbydes et konfliktlån, hvor de kan låne et beløb, der cirka svarer til det, de får udbetalt i dag efter skat. Imens de afdrager, får medlemmerne reduceret deres kontingent.

* Lockout: Der gælder samme vilkår ved lockout som ved strejke.

Krifa: Medlemmer af Krifa er en del af de såkaldt gule fagforeninger og skiller sig ud, da den ikke er en del af konflikten. Det betyder, at medlemmerne som udgangspunkt skal arbejde som normalt og får løn.

* Bliver de alligevel forhindret i at arbejde, kan de modtage støtte svarende til den maksimale dagpengesats, som er 860 kroner per dag.

Kilder: FOA, 3F, HK, Danmarks Lærerforening, Dansk Sygeplejeråd, Bupl, Djøf og Folkeskolen. /ritzau

Hvis der alligevel ikke kan indgås et forlig, så vurderer Flemming Ibsen ikke, at en konflikt vil vare særlig lang tid.

- Med det voldsomme lockout og strejkevarsel, der er afleveret, så tror jeg, det bliver en meget kortvarig konflikt. Noget med en uge eller 14 dage maks Så kommer der et regeringsindgreb, siger han.

Løkke: Ønsker ikke konflikt   

Statsminister Lars Løkke Rasmussen(V) taler ved Kommunernes Landsforenings Topmøde 2018. (FOTO: Ritzau Scanpix)
Statsminister Lars Løkke Rasmussen(V) taler ved Kommunernes Landsforenings Topmøde 2018. (FOTO: Ritzau Scanpix)
 

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fremhævede  torsdag i sin tale på det kommunale topmøde i Aalborg, hvor Kommunernes Landsforening (KL) er vært, at regeringen ikke ønsker en konflikt:

- De offentlige overenskomster. Her står vi i, hvad jeg tror, er en historisk situation.

- Jeg kan ikke mindes, at der tidligere er udsendt varsler om strejker og lockout på én og samme tid i både kommuner, regioner og staten.

- Regeringen ønsker ikke en konflikt. Jeg tror ikke, at nogen ønsker en konflikt, siger Løkke og fortsætter:

- Formålet med varslet om lockout fra innovationsministeren er netop at undgå konflikt. Jeg forstår helt ærligt ikke, at vi er endt i den situation, vi er endt i, siger han.

131 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere