Profil banker i bordet: Han skal være Venstres næste formand

På trods af, at interne magtkampe på det seneste er blusset op i Venstre, er Herning-borgmester Lars Krarup ikke i tvivl om, hvem der bliver partiets næste formand

Den interne magtkamp i Venstre blussede for nylig op, da Søren Gade (th) åbent kritiserede et forslag, som Kristian Jensen havde været en af arkitekterne bag. Ikke desto mindre mener den magtfulde Herning-borgmester, Lars Krarup, at der ikke hersker tvivl om, at Jensen skal være partiets næste formand. Foto: ritzau/Jens Dresling/Martin Lehmann
Den interne magtkamp i Venstre blussede for nylig op, da Søren Gade (th) åbent kritiserede et forslag, som Kristian Jensen havde været en af arkitekterne bag. Ikke desto mindre mener den magtfulde Herning-borgmester, Lars Krarup, at der ikke hersker tvivl om, at Jensen skal være partiets næste formand. Foto: ritzau/Jens Dresling/Martin Lehmann

- Der er tvivl om, at hvis vi hen over sensommeren skulle skifte formand i Venstre, så er det Kristian Jensen, der overtager.

Så klart lyder det nu i et interview med TV2 News fra en af de mest fremtrædende personer i Venstres kommunale bagland, Herning-borgmester Lars Krarup.

Meldingen kommer efter, at den interne magtkamp i Venstre ellers for nylig brød ud igen. Det skete, da gruppeformand Søren Gade åbent undsagde et regeringsforslag om statslån til almene boliger, som finansminister Kristian Jensen ellers havde været en af arkitekterne bag.

Da sagen efterfølgende blev diskuteret på et gruppemøde, tegnede der sig nogle af de samme fraktioner, som var velkendte fra formandsopgøret i 2014, hvor Kristian Jensen udfordrede Lars Løkke som Venstres formand.

På telefonmødet bakkede en gruppe af Kristian Jensen-støtter op om finansministeren, mens andre i folketingsgruppen var på Søren Gades hold.

Det skete under Venstres krisemøde

Beskidt magtkamp blusset op: Her er fronterne i Venstre

Men nu banker partiets magtfulde borgmester i Herning altså i bordet og giver sin klare holdning til arvefølgen i Venstre til kende.

Under formandsopgøret i 2014 stillede Lars Krarup sig vel at mærke bag Lars Løkke - selv om han med egne ord har kendt Kristian Jensen 'gennem mere end et halvt liv i politik'. Nu forklarer Krarup så om forholdet til Kristian Jensen:

- Der har været et forløb på en måneds tid i vores liv, som vi gerne begge to ville have lagt bag os. Hvor vi ikke havde et fælles udgangspunkt omkring formandsopgøret. Det har vi for længst lagt bag os, siger han til TV2 News.

Herning-borgmesteren slår herefter klokkeklart fast, hvordan han ser på tingene i dag:

- Jeg kan bedst forklare det på den måde, at hvis vores nuværende statsminister mod forventning skulle få den berygtede tagsten i hovedet i morgen, så er det også efter min opfattelse sådan, at Kristian Jensen er vores nye førstemand.

- Så der er overhovedet ingen tvivl om arvefølgen i Venstre?

- Hvis det er sådan, at den tagsten skulle ryge ned i hovedet på Lars Løkke Rasmussen i morgen, så er det også efter min opfattelse klart sådan, at Kristian Jensen overtager, gentager Lars Krarup.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Lars Krarup, men ifølge hans sekretær er det ikke muligt, da han er på ferie.

Gade fortsætter krigen: Jeg skal ikke belæres om Venstres politik

Interne mails afslører: Bitter strid i Venstre

Lars Krarup. Foto: Gorm Branderup
Lars Krarup. Foto: Gorm Branderup
 

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.