Profil smidt ud af LA

Søren Kenner er blevet smidt ud af Liberal Alliance efter at have kritiseret partiets politik

Søren Kenner er blevet smidt ud af Liberal Alliance. Foto:
Søren Kenner er blevet smidt ud af Liberal Alliance. Foto:

Søren Kenner, som tidligere har siddet i spidsen for Liberal Alliances visionsgruppe, er nu fortid i det liberale parti.

Det skriver Berlingske.

Ifølge Søren Kenner skyldes det, at han offentligt har været for kritisk over for partiet.

'Har netop fået at vide, at jeg er ekskluderet af Liberal Alliance. Begrundelsen er “at du gentagne gange har kritiseret partiets politik, har været kritisk overfor udmeldinger fra partiets folketingsgruppe og har bragt “dårlige nyheder” om partiet (som fx elendige meningsmålinger) på sociale medier”', skriver han i et facebookopslag.

Sparket ud af partiet ser dog ikke ud til at have lukket munden på ham.

'Det er åbenbart slut med højt til loftet i den (stadigt mindre) liberale højborg', skriver han.

Og han langer herefter hårdt ud efter partiets ledelse, som ifølge Kenner 'ikke tolererer kritik og gerne ser, at alle går i takt'.

'Ingen i ledelsen har åbenbart mandsmodet til at tage snakken direkte. Tøsedrenge!', skriver han.

Ingen kommentarer
Tidligere partileder Anders Samuelsen skriver i en kommentar til facebookopslaget, at han er ked af beslutningen.

'Det gør mig oprigtigt ked af det - også selvom guderne skal vide at vi har haft vores skærmydsler undervejs. Men altid funderet i en oprigtig vilje til at gøre partiet bedre, mere favnende, mere visionært, skarpere', skriver han.

Liberal Alliances ledelse har ifølge Berlingske ikke ønsket at kommentere eksklusionen af Søren Kenner.

Partiets sekretariatschef Karsen Anker oplyser dog til Ekstra Bladet, at alting tilsyneladende er gået fuldstændig efter bogen.

- Det er Københavns Storkreds, der har truffet beslutningen, og alt er sket i overenstemmelse med vedtægterne, siger han.

Han oplyser, at Søren Kenner har mulighed for at klage over afgørelsen, hvis han skulle ønske det.

46 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere