Der kommer flere psykisk syge, som i desperation ender i voldelige overfald og i sidste ende drab. De får simpelthen ikke den rigtige behandling, før det er for sent.
Sådan lyder den dystre fremtidsudsigt fra Hans Henrik Ockelmann, der er speciallæge i psykiatri med 25 års erfaring og bestyrelsesmedlem i Dansk Psykiatrisk Selskab.
- Hvis vi ikke sadler om, så skal vi desværre til at vænne os til flere voldelige episoder med psykisk syge og i sidste ende flere drab, som vi har set på bosteder, siger han til Ekstra Bladet.
Tre på ét døgn: Når psykisk syge går amok
Dyster fremtid
I løbet af ugen har der været flere farlige situationer med uligevægtige mennesker og politiet. På den længere bane er fem ansatte på bosteder blevet dræbt af psykisk syge de seneste fire år.
Seneste offer blev 57-årige Vivi Nielsen, som blev stukket ned på bostedet Lindegården i marts, selv om den sigtede i sagen havde været indlagt på grund af farlig adfærd.
- Jeg synes, at fremtiden ser dyster ud. Ikke for mig, fordi jeg har udsigt til en lang række patienter, der dømmes til behandling, men for samfundet og borgerne, fordi folk ikke behandles, før det er for sent, siger speciallægen.
Hård kritik af ministre efter Vivi-drab
Mere kriminalitet
Han mener, at der er flere psykisk syge, som ikke får den nødvendige behandling, fordi der er for få sengepladser.
- Jeg vurderer, at vi nu er kommet så langt ned i antal pladser, at det har en direkte konsekvens for det stigende antal patienter, som jeg ser, når de har begået kriminalitet, siger Hans Henrik Ockelmann.
- Behandling af de mest syge tager lang tid, før de har fået det så godt, at de kan komme videre i deres liv. Med vores få sengepladser risikerer de at blive udskrevet længe før og vi må krydse fingre for, at det går godt. Det gør det desværre ikke altid.
122 voldsepisoder mod ansatte på bocenter før knivdrab
Michaels kone dræbt på bosted: Vivi skal begraves i brudekjolen
Terroriserer beboere
Psykiatriske patienter har stået bag en række tragiske drab på bosteder, men for tidligt udskrevne patienter kan også gå ud over andre patienter i behandling.
- De få pladser gør også, at farlige eller truende patienter kommer ud på bostederne for tidligt, hvor de så terroriserer de andre beboere. Det er ikke noget, som gavner psykisk udsatte mennesker at leve under trusler og intimidering, siger spciallægen.
Kritisk socialpædagog: Jeg vil ikke være den næste der bliver myrdet
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.