Annonce:
Annonce:

Putin under hårdt pres

Putins krav om betaling i rubler afslører, at krigen koster kassen, og at russisk økonomi er under meget hårdt pres, skriver Hans Engell

Foto: Mikhail Tereshchenko/Sputnik/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Mikhail Tereshchenko/Sputnik/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Politik

Politisk kommentator Hans Engell svarer hver uge på spørgsmål fra læserne.

Går du og tumler med et politisk spørgsmål, så send det til Hans Engell på engell@eb.dk.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Vladimir Putin siger nu, at alle betalinger til Rusland skal foregå i rubler. Det har energiselskabet Ørsted herhjemme sagt nej til.

Men hvad betyder det egentlig, og hvordan har man betalt tidligere?

Kan det ikke medføre, at russerne så lukker helt af for gas og olie til Vesteuropa, og det hele må lukke ned?

Svend O. Nielsen, Køge

 

Kære Svend
Putins krav hænger formentlig sammen med, at den russiske rubels værdi styrtdykker. Med krav om afregning i rubler vil han styrke kursværdien på den russiske valuta.

Annonce:

I praksis betyder det for eksempel, at vi skal betale til det russiske energiselskab i euro eller dollars. Så veksler russerne til rubler og har dermed indflydelse på kursen, vi skal betale.

Endelig betyder Putins krav, at Rusland får mere fremmed valuta i deres slunkne krigskasse.

Det hele vidner jo om, at sanktionerne rammer hårdt i Rusland, at krigen koster kassen, og at russisk økonomi er under meget hårdt pres.

Det er så en del af straffen for at optræde som brutalt diktatur.

Venlig hilsen Hans

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Pape vil blive presset

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
 

Hvordan kan Søren Pape Poulsen hente så mange stemmer? Han er en svag og glat politiker uden kanter eller selvstændige meninger.

Man kan jo ikke finde ud af, hvad han vil – ud over en masse asociale nedskæringer i pensioner og den offentlige sektor. Hvornår finder vælgerne ud af, han er en kold højremand og ikke en julemand?

Steen Willerslev, Frederiksberg

 

Annonce:

Kære Steen
Nu har du da i hvert fald givet dit synspunkt! Lige i øjeblikket kører meningsmålingerne super for Søren Pape, og så har han ikke brug for at lægge sig ud med nogen vælgere.

Men mon ikke Pape vil blive hårdere presset, når valget nærmer sig?

Venlig hilsen Hans

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Brutalt overfald

Foto: Sputnik / Ritzau Scanpix
Foto: Sputnik / Ritzau Scanpix
 

Hvordan kan den vestlige verden acceptere, at det væbnede røveri, som foregår i Ukraine, bliver kaldt en ’særlig operation’?

Det er vel en diktator, en lovløs bandit, der har fundet på den betegnelse.

Jeg håber, historieskriverne bruger den i mine øjne rigtige betegnelse.

Jens Pedersen, Aarhus V

 

Kære Jens
Ingen ud over Rusland accepterer betegnelsen ’særlig operation’, som Putin anvender.

Ruslands overfald på Ukraine er ren aggressionspolitik, et brutalt overfald, og det vil i historien blive fordømt til evig tid.

Venlig hilsen Hans

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Barbariske Rusland

Foto: AFP/Ritzau Scanpix
Foto: AFP/Ritzau Scanpix
 

Kan Ukraine i sidste ende vinde krigen mod Rusland?

Lige nu ser det jo ud til, russerne er i defensiven, og Ukraine er begyndt at slå til i det russiske bagland, så det er vel ikke umuligt?

Annonce:

Jonas Christensen

Herlev

 

Kære Jonas
Militært tror jeg ikke, Ukraine kan vinde krigen. I det lange løb er russerne stærkt overtallige, men Ukraine kan gøre den russiske fremmarch så dyr i menneskeliv og materiel, at krigen varer rigtig længe, og det til sidst ender i en fredsløsning.

Måske bliver Putin væltet, muligvis accepterer Ukraine et kompromis med territoriale afståelser.

Lige nu ser det ud til, at krigen trækker i langdrag med forfærdelige tab og en ekstremt brutal og barbarisk russisk fremfærd.

Venlig hilsen Hans

--------- SPLIT ELEMENT ---------

3 hurtige

? Inger Støjberg er fængslet i 60 dage for ulovlig adskillelse af asylpar.

Er det politisk korrekt at fejre fængslingen med kage? Efter 50 dage endda med lagkage.

Risikerer jeg andet end stigende vægt ved daglig fejring med kage?
Benny Normind, Farum

! Svaret er nej, medmindre kagen er giftig.

Velbekomme.

* * *

? Hørte debatten i Folketinget forleden. En stor roseklub.

Har vi overhovedet en opposition i Danmark?
Lone Frigast, København K

! Ja. Men den kører med lav cigarføring i øjeblikket blandt andet på grund af Ukraine-krigen.

* * *

? Bliver der nogensinde fred og ro i Dansk Folkeparti som i gamle dage med Pia og Tulle?
Henning Nielsen, Ikast

! Måske efter Meld og Feld-dommen og det kommende valg.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
København skal være en by i provinsen
Annonce:
Annonce:

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce: