Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, og flere topfolk i embedsværket går nu uden en skramme fra mink-sagen.
Og det skyldes et indestængt behov inde i Statsministeriet, vurderer Ekstra Bladets politiske kommentator Henrik Qvortrup.
- Der er noget 'ha ha ha, hvad sagde jeg' over den her pressemeddelelse.
- Mellem linjerne ser jeg dem hovere: 'Hvad sagde vi, det var et stort storm i et glas vand', påstår hun. Men det var jo ikke det, som Minkkommissionen påstod, siger Henrik Qvortrup.
Overtrumfer
Henrik Qvortrup medgiver, at det har en vis tyngde, når tidligere højesteretspræsident Thomas Rørdam har været med i vurderingen, men samtidig er det også en lang finger til Minkkommissionens arbejde.
- De hælder Minkkommissionen fuldstændig ned ad brættet. Man har ulejliget en landsdommer og et større apparat, og nu siger man så, 'at vi tror ikke på deres konklusion længere'.
- Det virker ekstremt magtpåliggende for Statsministeriet og især Mette Frederiksen at få det sidste ord i den her sag, siger han.
Artiklen fortsætter under billedet ...
'I tog fejl'
Mink-sagen var efterhånden ved at blive lagt lidt på is, og derfor vurderer Henrik Qvortrup også, at de to topfigurer i Statsministeriet har haft et helt særligt behov.
- Hvis man ønskede, at denne her sag skulle gå i glemmebogen, så er det her jo ikke vejen til det. Men jeg tror simpelthen, der er i Statsministeriet og Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen et indestængt behov for at sige: 'Hele den opstandelse var uretfærdig. Vi blev misforstået.'
- Hvis jeg skal prøve at skære igennem det, så er det et vidnesbyrd om, at den her sag har pint Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen. Og nu har man et behov for at sige: 'Vi havde ret, I tog fejl, der kan I bare se.'
Lige lovlig frisk
Samtidig mener Henrik Qvortrup, at pressemeddelelsen, der med et snuptag frifinder Barbara Bertelsen for ansvar, er lige lovlig frisk.
- Jeg tror måske nok, at der sidder en eller anden minkavler, der synes, det er lige lovligt frisk, at de med en hastig armbevægelse siger, at der intet er at komme efter længere.
