Annonce:
Annonce:

Q: - Et ordentligt gok i nødden

SF inkasserer for alvor på oprøret over store bededag, lyder vurderingen fra Henrik Qvortrup efter en ny Voxmeter-måling

Der er alverdens grund til at smile stort i SF disse dage. Foto: Philip Davali
Der er alverdens grund til at smile stort i SF disse dage. Foto: Philip Davali
Annonce:
Følg Politik

SF nærmer sig de gyldne Villy Søvndal-tider, efter regeringen har kastet sig ud i et større palaver om store bededag.

Sådan lyder det fra Ekstra Bladets politiske kommentator Henrik Qvortrup.

- Det er næsten imponerende, hvad der sker med SF lige nu.

Mandag har Ritzau udgivet en ny meningsmåling foretaget af Voxmeter, og her står SF til hele 13,5 procent af stemmerne. Det er en fremgang på hele 5,2 procentpoint siden valget. Dermed står partiet også til at være det næststørste i Folketinget efter Socialdemokratiet.

Og netop Socialdemokratiet står til at gå mere end tre procentpoint tilbage sammenlignet med valget i november.

- De får et ordentligt gok i nødden, siger Henrik Qvortrup.

Bededag er årsagen
Årsagen til fremgangen hos SF er klar, lyder det.

Annonce:

- Det er svært for Socialdemokratiet at se det anderledes, end at det her handler om store bededag. De har sat sig selv i en nervekamp med fagbevægelsen, og noget kunne tyde på, at S fælt har undervurderet, hvor meget store bededag betyder for deres egne vælgere, siger Henrik Qvortrup.

Ifølge den politiske kommentator betyder helligdagen langtfra særlig meget for 'den kreative klasse og Twitter-segmentet', der blot er glade for en fridag, men hos de socialdemokratiske arbejdere betyder den en hel del, siger han.

Flere partier åbner nu for at lade danskerne afgøre afskaffelsen af store bededag ved en folkeafstemning

Flere partier åbner for at lade danskerne afgøre afskaffelsen af store bededag ved en folkeafstemning

Offensive SF
SF er gået fra at være en dikkende lammehale i sidste regeringsperiode til at være landets offensive og kritiske opposition, siger Henrik Qvortrup.

- Vi er nærmest tilbage til den optur, som SF havde under Villy Søvndal, hvor han nærmest var dansk politiks svar på en rockstjerne.

- Jeg tror, SF er blevet bestyrket i, at der er et potentiale i at være kritisk over for regeringen. Det er rigtigt for dem at køre en hårdere linje, men det var så heller ikke muligt at være blidere, end de var i sidste periode, siger Henrik Qvortrup.

Annonce:

Han tror, at den hårde linje vil fortsætte med at gavne SF, hvis de kan holde den kørende, fordi det for de frafaldne socialdemokratiske vælgere trods alt vil være for stort et spring at hoppe hele vejen over til Enhedslisten. Qvortrup roser desuden konstellationen med både Karsten Hønge og Jacob Mark, der ser ud til at være gavnende for partiet.

Artiklen fortsætter under boksen ...

Sådan ser målingen ud

Således fordeler vægerne sig i Voxmeter-målingen for Ritzau, der er udkommet i dag.

I parentes ses resultaterne fra valget 1. november.

Socialdemokratiet: 24,1 (27,5)

Radikale Venstre: 3,3 (3,8)

De konservative: 4,9 (5,5)

Nye Borgerlige: 3,1 (3,7)

SF: 13,5 (8,3)

Liberal Alliance: 10,4 (7,9)

Moderaterne: 7,7 (9,3)

Dansk Folkeparti: 3 (2,6)

Venstre: 11,4 (13,3)

Danmarksdemokraterne: 8,4 (8,1)

Enhedslisten: 6,5 (5,1)

Alternativet: 3 (3,3)

Frie Grønne: 0,5 (09)

Andet: 0,2 (0)

Målingen har en maksimal statistisk usikkerhed på +/- 2,7 procentpoint. Den er lavet fra den 16. januar til den 22. januar blandt cirka 1000 repræsentativt udvalgte danskere.

Må bede en bøn
I de socialdemokratiske rækker er der derimod al grund til at bede, hvis de vil afskaffe store bededag.

- Jeg føler mig overbevist om, at de ender med at afskaffe store bededag. Det ville være alt for ydmygende en retræte, hvis de skal bakke på det, siger Henrik Qvortrup.

Han hæfter sig særligt ved, at en stor del af partiets vælgere lige nu også står i historisk svære overenskomstforhandlinger.

- Der vil blive monumental vrede hos S-vælgerne. Det, de så kan gøre i Socialdemokratiet, er at folde hænderne og satse på, at vælgernes hukommelse er kort, og at der er lang tid til næste valg, siger Henrik Qvortrup.

LA i fremgang
I målingen står Liberal Alliance desuden til en større fremgang ligesom SF.

10,4 procent af stemmerne får partiet, der høstede 7,9 procent ved valget.

Annonce:

De to andre regeringspartier, Venstre og Moderaterne, går ligesom Socialdemokratiet tilbage.

Førstnævnte står til 11,4 og dermed en tilbagegang på 1,9 procentpoint.

Sidstnævnte går i målingen tilbage med 1,6 procentpoint sammenlignet med valget og får hos Voxmeter-respondenterne 7,7 procent af stemmerne i dag.

For målingen gælder det generelt, at den statistiske usikkerhed ligger på 2,7 procent.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvis folk ønsker Ellemann det godt...
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: