Hvis der er noget, der er kommet til syne efter valgkampen, så er det Jakob Ellemann-Jensens (V) to tunger.
Venstres formand var klar i mælet før og under valget. Han vil ikke pege på Mette Frederiksen (S) som statsminister, han ville ikke gå i regering med Socialdemokratiet, og Mette Frederiksen skulle stilles til ansvar for sin rolle i minksagen.
Efterfølgende er Venstre-formanden dog kommet på andre tanker.
Nu vil han gerne i seng med socialdemokraterne, og hvis det koster at droppe undersøgelsen af Mette Frederiksens rolle i minksagen for at komme i regering, så er det, hvad det koster. Endnu et løftebrud.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Ud over at formanden går tilbage på sit ord, lunede udtalelserne heller ikke just Venstres hovedbestyrelse. For de var ikke clearet med baglandet.
Og måden, det er blevet gjort på, er ikke noget, der huer Ekstra Bladets politiske kommentator Henrik Qvortrup.
- Det, jeg anholder, er, at han siger, at han blev nødt til at begå løftebruddet.
- For Ellemann kunne jo - jeg siger ikke, han skulle have gjort det - have sagt: Jeg lovede vælgerne, at der skulle komme en undersøgelse af Minkkommissionen, og det er ikke foreneligt med, at vi går i regering, ergo går vi ikke i regering.
- Men at han præsenterer det, som var det en naturlov at gå i regering, der synes jeg, at filmen knækker.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Henrik Qvortrup vil faktisk gå så langt som at kalde Jakob Ellemann-Jensen for 'alle løftebruds moder' som følge af den måde, han har trukket sine valgkamps-udtalelser i land på. Men Qvortrup erkender også, hvis Ellemann vil ind på de bonede regeringsgulve, så gør han det helt rigtige.
- Hvis Ellemann vil i regering, er han nødt til at opgive en undersøgelse af minksagen, Så er han nødt til at lave det løftebrud
- For man kan ikke gå i regering, hvis det første, man gør, er at starte en undersøgelse af statsministeren i forhold til, om hun skal for en rigsret.
Så ud over en ordentlige ridse i lakken på Ellemanns politiske stolthed kommer der så til at være nogle repressalier fra Venstres bagland, der har indkaldt til det ekstraordinære rabaldermøde i Venstres hovedbestyrelse?
Næh. Det bliver maksimalt til et rap over nallerne. Ekstra Bladets politiske kommentator Henrik Qvortrup vurderer, at det bliver en overkommelig affære for Jakob Ellemann.
- Han vil få lidt kritik, som han vil komme med en forklaring til.
- Så vil de sige, det er sådan, det er, men at det ser ikke for kønt ud.
- Dog kommer snakken til at ende på, at der må gives og tages, så han skal nok overleve det møde i aften.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Moderaterne har fået flere farverige medlemmer af Folketinget, og et enkelt medlem har allerede forladt 'Borgen' igen. Få et overblik i ugens 'Ingen kommentarer' herunder eller i din podcast-app.