Q: Mettes statister

Mette Frederiksens (S) solofremlægning af fase to i genåbningen af Danmark var en win-win-situation for statsministeren, siger Henrik Qvortrup

Partilederne blev statsministerens statister, mener Ekstra Bladets politiske kommentator Henrik Qvortrup. Foto: Tariq Mikkel Khan
Partilederne blev statsministerens statister, mener Ekstra Bladets politiske kommentator Henrik Qvortrup. Foto: Tariq Mikkel Khan

Torsdag aften trådte statsminister Mette Frederiksen ud af Mariensborg og ind i den forårslune aftensol for at præsentere regeringens genåbningsplan efter forhandlinger med Folketingets partier.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Ritzau Scanpix/Philip Davali
Foto: Ritzau Scanpix/Philip Davali
 

Her talte hun alene i solen, mens de andre partiledere blev henvist til kølig skygge under træerne på Marienborgs plæne.

Mutte med hænder i lommen, eller bøjede nakker med øjnene rettet mod mobiltelefonerne, overværede de fra afstand Mette Frederiksen rose danskerne live på landsdækkende tv og radio.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Tariq Mikkel Khan
Foto: Tariq Mikkel Khan

Se også: Genåbningsplanen: Her er de store tabere

Reduceret til statister
Hun gennemførte en smart plan, mener Ekstra Bladets politiske kommentator Henrik Qvortrup.

- De her politikere i baggrunden er reduceret til at være Mettes statister. Men hvis ikke de stod der i baggrunden, så ville de fremstår som ’dem, der ikke vil være med til at genåbne’.

- De ville ellers gerne være med til at præsentere genåbningen og have noget ’shine’. Men den tog Mette selv, og det kan de ikke forhindre hende i, siger Henrik Qvortrup.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Tariq Mikkel Khan
Foto: Tariq Mikkel Khan

- Men prøv lige at se den der opstilling. Hvorfor var det ikke Mette Frederiksen, Jakob Ellemann (V), Søren Pape (K) og Pia Olsen Dyhr (SF) ved siden af hinanden? Ved flere tidligere pressemøder har statsministeren stået sammen med andre fra eksempelvis Sundhedsstyrelsen og politiet.

- Så hvorfor inviterede hun dem overhovedet?, spørger Qvortrup og forklarer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Tariq Mikkel Khan
Foto: Tariq Mikkel Khan

- Hun vil gerne have nogle af dele lorten med. Nogen af dele ansvaret med, hvis dødstallene pludselig boomer, eller hvis noget går galt, så kan hun sige: Det var et enigt Folketing, der vedtog planen.

- Med andre ord tager hun æren, hvis det går godt men deler ansvaret, hvis det går skidt. Det er en win-win-situation for Mette Frederiksen, siger Henrik Qvortrup.

FAKTA: Disse brancher kan genåbne i fase 2

Der er torsdag aften landet en aftale mellem partierne om næste fase af genåbningen af Danmark.

Åbningen i fase 2 kan ske forskellig tempo. Det betyder, at nogle kan åbne med det samme, mens andre må vente til 18. maj.

Her er en oversigt over genåbningens fase 2.

Disse må åbne med det samme

  • Professionel idræt uden tilskuere kan åbne straks.
     
  • Udendørs idræts- og foreningsliv.
     
  • Zoologiske anlæg, hvor gæsterne er i bil.
     
  • Flere privatansatte kan møde fysisk ind på arbejde.

Disse kan åbne fra 11. maj

  • Storcentre og hele detailhandlen.

Disse kan åbne fra 18. maj

  • Restauranter, caféer og lignende kan åbne dørene fra 18. maj. Statsminister Mette Frederiksen fortæller på pressemødet torsdag, at det også inkluderer værtshuse. Der er dog en række retningslinjer, der skal overholdes.
     
  • Eleverne fra 6.–10. klasse. Kommuner og skoler får lokal fleksibilitet til at tilrettelægge den nærmere organisering inden for de sundhedsfaglige retningslinjer. Det gælder også klubtilbud.
     
  • Efterskoler.
     
  • Folkekirken og trossamfund.
     
  • Ind- og udlån på biblioteker.
     
  • Undervisning og eksamener med krav om fysisk fremmøde. Desuden åbner særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), erhvervsuddannelser (EUD) og Forberende Grunduddannelse (FGU).

Kilde: Statsministeriet

569 kommentarer
Vis kommentarer