Annonce:
Annonce:

Q: Papes sviner kan være mangel på erfaring

Fredag erkender Søren Pape at have kaldt Grønland for 'Afrika på is'. Det viser ifølge Ekstra Bladets politiske kommentator, Henrik Qvortrup, at Pape måske ikke har den finesse, det kræver at være statsminister

Papes Grønland-sviner viser mangel på statsmandskab, selvom budskabet bliver købt, vurderer Henrik Qvortrup. Foto: Jonas Olufson
Papes Grønland-sviner viser mangel på statsmandskab, selvom budskabet bliver købt, vurderer Henrik Qvortrup. Foto: Jonas Olufson
Annonce:
Følg Politik

Søren Pape har ikke haft held med mundtøjet.

Fredag erkender han, at han på et møde har kaldt Grønland for 'Afrika på is'. Han fortryder, at ordene fik kludret sig frem på denne måde, men holder fast i, at Grønland kan sammenlignes med et 'udviklingsland' på flere områder.

Og det er ifølge Henrik Qvortrup, Ekstra Bladets politiske kommentator, et tegn på, at den konservative statsministerkandidat måske ikke helt har, hvad der kræves på topniveau - også selvom vælgerne køber budskabet.

- Isoleret set tror jeg, at mange føler, han siger noget, de er enige i. Men det kan rejse en diskussion om, om han nu også har denne her gefühl og situationsfornemmelse, man skal have på det niveau, han gerne vil være med på, siger Henrik Qvortrup.

Annonce:

'Løbet er kørt'
Valget er over os, og i en række meningsmålinger står det til at blive tæt løb mellem blå og rød blok.

Det betyder, at Grønland og Færøernes fire mandater i sidste ende kan komme til at tippe balancen mellem rød eller blå sejr.

Men ifølge Q er det ikke de parlamentariske konsekvenser, Pape skal bekymre sig mest om efter sin sviner til Grønland.

- Hvis det bliver tæt, er det vigtigt for Pape, at de nordiske mandater bare tilnærmelsesvis nærmer sig noget, der kan gå lidt i en blå retning. Men det er nærmest givet, at de to grønlandske mandater er i rød favør. Så løbet er næsten allerede kørt, siger Henrik Qvortrup.

Drifts-usikker
Henrik Qvortrup regner ikke med, at Papes kluntede udtalelser er et problem i sig selv, for der kan være vælgere, der køber pointen.

- Jeg tror ikke, at danskerne synes, at det er for meget, det har har sagt der. Jeg kan tage fejl, men det tror jeg ikke. Man kan diskutere, om det er for meget i den bramfri ende.

Annonce:

- Men det med, at Grønland på flere punkter kan sammenlignes med et udviklingsland, tror jeg har klangbund hos mange danskere, siger han.

Til gengæld kan udmeldingen sende et - for Pape - uheldigt signal om, at han mangler den finesse og overvejelse, der er krævet af en statsmand- eller kvinde.

- Det kan være med til at rejse spørgsmålet, om han har det der statsmand-ship, som man kan forvente af en kommende statsminister.

- Uanset om han mener, at der er problemer på Grønland, vil der være nogen, der tænker, at det er ikke sådan, en statsminister taler. Det kan blive udlagt som om, at han har mangel på erfaring og en manglende driftssikkerhed som leder, siger Henrik Qvortrup.

Uheld i uheld
Papes nyeste bommert er blot en ud af mange før og under valgkampen.

Og det fjerner fokus fra statsministerdrømmene, vurderer Henrik Qvortrup.

- Måske Pape snart skulle fokusere på at føre valgkamp for at blive statsminister i stedet for hele tiden at skulle forholde sig til alle mulige distraherende ting.

Annonce:

- Det er jo ikke med Papes gode vilje, at det her kommer frem. Det er bare som om, at han sidder lidt i uheld. Nu kommer alle de gamle ting frem, som der ikke var en kæft, der interesserede sig for for et år siden.

- Det hænger sammen med, at han meldte sit kandidatur så sent, og nu hober sagerne sig op, siger Ekstra Bladets politiske ordfører.

Grønland

Læs også: Skuffet over Papes sviner til Grønland: - Det er respektløst

Pape skrider fra debat efter Grønlands-anklage

Luksuslejlighed er 'midlertidig': Papes totale boligkaos

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Det er gennem gode historier, at vi pludselig forstår hinanden
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: