Qvortrup: Bemærkelsesværdig udmelding

Allerede inden resultatet af en test melder Finansministeriet ud

Nicolai Wammen er blevet syg med corona-lignende symptomer. Her ses han i Folketingssalen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Nicolai Wammen er blevet syg med corona-lignende symptomer. Her ses han i Folketingssalen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Finansminister Nicolai Wammen skal testes for coronavirus.

Det meddeler Finansministeriet onsdag ved middagstid.

- Det er bemærkelsesværdigt, at man føles behov for at melde ud, at Wammen skal testes for corona.

- Ingen havde jo anfægtet, hvis han havde haft en hjemmearbejdsdag. De kunne have ventet med en udmelding, til der lå et resultat af testen. Men det gør de altså ikke. Det er ikke forkert. Men det er lidt mærkeligt.

Sådan lyder det fra Ekstra Bladets politiske kommentator Henrik Qvortrup.

Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede tirsdag aftalen om en ny udligningsreform. Onsdag er han blevet sygemeldt med coronasymptomer. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix Politik - 6. maj. 2020 - kl. 11:29 Finansminister Nicolai Wammen er syg

Da Mette Frederiksen i marts blev testet for coronavirus, blev det først meldt ud efterfølgende. Testen var negativ.

Sygemeldingen fra Nicolai Wammen kommer, netop som regeringen onsdag aften indleder forhandlinger med Folketingets partier om fase 2 af genåbning af Danmark.

Men Nicolai Wammens tilstand får ikke betydning for disse forhandlinger, forstår Ekstra Bladet.

- Telefonen og andre elektroniske hjælpemidler er jo opfundet, konstaterer Henrik Qvortrup.

Adskillige toppolitikere rundt omkring i verden er blevet testet positive for sygdommen covid-19, som bliver udløst af coronavirus.

I Storbritannien er både premierminister Boris Johnson og landets sundhedsminister, Nadine Dorries, blevet ramt. Det samme gælder prins Charles.

Af andre topfolk med corona kan nævnes Miamis borgmester, Francis Suarez, prins Albert II af Monaco og Irans vicepræsident, Eshaq Jahangiri. Det skriver Business Insider.

Se også: Finansminister forventer underskud på op mod 190 milliarder i 2020

422 kommentarer
Vis kommentarer