Qvortrup: Derfor er Mette F. vred og nervøs

Mette F. skyder på regeringen for misbrug af Finansministeriets embedsmænd. Ekstra Bladets politiske kommentator Henrik Qvortrup analyserer beskyldningerne

Debatten om danskernes pensionsalder gløder.

I søndagens TV-duel mellem Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S) lykkedes det statsministeren at så tvivl om Socialdemokratiets idéer, og det har optrappet den nu glohede pensionskonflikt.


Mette Frederiksen er fortørnet og nervøs, lyder det fra Ekstra Bladets politiske kommentator Henrik Qvortrup.

- Hun er nervøs fordi, at det er lykkedes regeringen, og især statsministeren, de seneste dage at få sået tvivl om det, der skulle have været det store effektfulde våben i valgkampen for Socialdemokratiet, nemlig at love danskerne en ret til tidlig pension.

Nu har Lars Løkke Rasmussen og co. fået blod på tanden. Og derfor spyr de ifølge Qvortrup, det ene regnestykke ud efter det andet udfærdiget i Finansministeriet.


- Det, der gør Mette Frederiksen sur, er, at hun oplever, at Finansministeriets embedsmænd bliver brugt i et politisk spil, nærmest i en valgkampssammenhæng, til at så tvivl om Socialdemokratiets politik, fortæller Henrik Qvortrup.

Mette Frederiksen har kastet sig ud en et hårdt pensions-angreb på regeringen med Lars Løkke i spidsen og Finansministeriet. Foto: Jens Dresling Dansk politik - 4. apr. 2019 - kl. 10:55 Sådan slås de om din alderdom: Beskidt pensionskrig

Man må give Mette F. ret
Og det er der jo som sådan ikke noget galt i. I Danmark plejer der dog at være den regel, at når et valg er udskrevet, så skal embedsmændene trække sig fuldstændigt tilbage.

- Det, der jo gør det her lidt specielt, er, at valgkampen formelt set ikke er udskrevet. Men reelt har den jo været i gang ganske længe, konstaterer Qvortrup.

Nu har Mette Frederiksen så fået nok. Hun mener, at det er for dårligt, at embedsmændene bliver brugt i en valgkampssammenhæng.

- Der må man give Mette Frederiksen ret. Det er usædvanligt, at regeringen så tæt på en valgkamp trækker embedsmændene ind i et spil, der ikke kan opleves som andet end et partipolitik spil, forklarer Henrik Qvortrup.

Ekstra Bladet satte allerede i slutningen af 2018 fokus på de nedslidte danskere. Læs om nogle af dem her.

 

319 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere