Annonce:
Annonce:

Qvortrup: 'Det er en tikkende bombe'

Det tyder på, at Søren Pape ikke har det kølige overblik, når der er sager, der involverer hans mand - og det går ikke, siger Ekstra Bladets politiske kommentator

Henrik Qvortrup er Ekstra Bladets politiske kommentator. Foto: Tariq Mikkel Khan
Henrik Qvortrup er Ekstra Bladets politiske kommentator. Foto: Tariq Mikkel Khan
Annonce:
Følg Politik

Søren Pape skal få styr på sin mands sager.

Det er rådet fra Ekstra Bladets politiske kommentator Henrik Qvortrup ovenpå flere nye historier om statsministerkandidatens ægtemand Josue Medina Vasquez Poulsen.

- Jeg synes bare, det smager af, at vi har en statsministerkandidat i Danmark, der ikke har det kølige overblik, når det er noget, der på en eller anden måde er relateret til hans mand, siger Henrik Qvortrup.

- Og det duer bare ikke. Det er en tikkende bombe.

Flere sager
Josue Medina har tidligere været involveret i en række sager.

Endvidere kunne Ekstra Bladet i slutningen af august afsløre, at Josue Medina ikke er nevø til præsidenten for Den Dominikanske Republik, hvilket den konservative statsministerkandidat ellers har påstået i årevis.

Annonce:

Søndag kunne Ekstra Bladet desuden fortælle, at Pape under en privat ferie besøgte en række ministre i Den Dominikanske Republik.

- Der har været historier, som efterlader det der indtryk af, at det her er en "sikkerhedsrisiko" for Pape, siger Henrik Qvortrup.

- Det er ikke storpolitik det her, men hvis vælgerne har indtryk af, at Pape ikke er cool og stringent, så er det altså potentielt farligt for ham.

En anden liga
Den politiske kommentator forklarer, at Pape nu er i en anden liga, fordi han, ifølge Qvortrup, er storfavorit til at blive Danmarks nye statsminister.

Derfor er opfordringen fra Qvortrup, at De Konservative får styr på alt, der handler om Josue Medina.

- Det er jo ikke sådan, at han må forlade dansk politik, siger Henrik Qvortrup.

- Men al erfaring viser jo, at hvis vælgerne sidder tilbage med et indtryk af, at der ikke er styr på det ved problematiske forhold, der umiddelbart ikke har med politik at gøre - det er de simpelthen allergiske overfor.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: