Qvortrup: Ellemann synes det er pisseirriterende

Begmand: Jakob Ellemann-Jensen ender med at blive udstillet som blød partiformand på udlændingeområdet efter hardliner-profils partiskifte

Hvordan stiller afskeden Venstre? Ekstra Bladets politiske kommentator, Henrik Qvortrup, gør dom. Producer: Lasse Brøndal

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, bør måske fylde lidt ekstra fredagsslik i skålen for at forsøde afslutningen på en sur uge.

Først fik partiets grand old man, Bertel Haarder, torsdag læsterlige klø på sociale medier for et vers i en julesang om voldtægtssagen om Enhedslistens borgmester Ninna Hedeager Olsen og hendes veninde.

Og i dag, fredag, har en af Venstres mest markante profiler på udlændingeområdet, Marcus Knuth, valgt at forlade partiet for i stedet at blive konservativ med direkte henvisning til Ellemann-Jensens mere bløde værdier.

- Det her er en alvorlig begmand for Venstres formand. Det havde han ikke brug for. Han ender med at blive udstillet som en total softliner på udlændingepolitikken, siger Ekstra Bladets politiske kommentator Henrik Qvortrup.

Marcus Knuth har været en del af Venstre i syv år. Foto: Ritzau Scanpix. Dansk politik - 29. nov. 2019 - kl. 08:12 Venstreprofil skifter til De Konservative

- Uden sammenligning i øvrigt så vi også Bertel Haarder komme galt afsted med en julesang i går. Det vidner ikke ligefrem om et parti i fuld balance. Ellemann må synes, det er pisseirriterende for nu at sige det lige ud, lyder det fra Henrik Qvortrup.

Ifølge den politiske kommentator er der dog ikke noget parlamentarisk problem for Jakob Ellemann ved, at han mister et enkelt mandat.

- Men det er med til virkelig at slå billedet fast af et konservativt parti, der har tur i den. Og de er i den grad ved at cementere sig som et hardliner-parti på udlændingeområdet med profiler som Rasmus Jarlov, Naser Khader og nu Marcus Knuth. Samtidig går det godt i målingerne for Søren Papes parti.

Internt i Venstre mister Inger Støjbergs udlændingekritiske fløj dog imidlertid en vigtig stemme.

Men det bør ikke give den hårdtslående næstformand alt for dybe panderynker, mener Henrik Qvortrup.

- Selvølgelig er det en svækkelse, at hun mister en støtte. Men hun står så stærkt i partiet, og hendes holdninger er så velrepræsenterede, at hun ikke skal frygte noget, siger den politiske kommentator.

105 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere