Qvortrup om 'Jumbojakob': - Det er komisk

Ekstra Bladets politiske kommentator Henrik Qvortrup undrer sig over Jakob Ellemann-Jensens opmærksomhed på fire elefanter

Bliv klogere på formanden her

En mærkesag skal helst være et tungt samfundsproblem. Men det kan være, at Venstres nye formand, Jakob Ellemann, har taget den tanke for bogstaveligt, da han har valgt, hvad han vil beskæftige sig med.

Nogenlunde sådan lyder vurderingen fra Ekstra Bladets politiske kommentator Henrik Qvortrup søndag, om at Ellemann vælger at fokusere på fire cirkuselefanter, som, han mener er købt ind for dyrt.

- Vi har at gøre med en ny formand, som er under kritik for ikke at melde klart ud, hvad hans politiske projekt er. Og så går han ind i en 'elefantsag'. Det er bare underligt at vælge den sag at markere sig på, siger han.

Se også: Ellemann: Pris for cirkuselefanter er ude af proportioner

Elefanter i manegen
De fire cirkuselefanter er blevet købt af regeringen, efter det er blevet forbudt at have elefanter i cirkus. De skal nu på pension i Knuthenborg Safaripark. Men det er altså ikke en sag, der er den politiske manege værdig, lyder det fra kommentatoren.

- Han går under niveau her. Helle Thorning lavede noget lignende, da hun tiltrådte som formand i Socialdemokratiet, hvor det var en sag om hindbær. Hun blev til 'Hindbærhelle', og nu har vi altså 'Jumbojakob', siger Henrik Qvortrup.

Som ny formand er elefanter et for lille problem, lyder vurderingen. Foto: Claus Bonnerup
Som ny formand er elefanter et for lille problem, lyder vurderingen. Foto: Claus Bonnerup
 

Om købet og prisen på elefanterne har Jakob Ellemann sagt til Politiken:

- Det er fuldstændig ude af proportioner. Det er fire dyr, vi taler om.

Hvilket ifølge Qvortrup utilsigtet rammer hovedet på sømmet.

- Det er komisk, når han i øvrigt har været noget tilbageholdende med at mene noget. Det er et knap så velovervejet træk fra ham, siger kommentatoren.

387 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere