Qvortrup om Sass-exit: Alle kunne se den var riv-rav-ruskende gal

Ifølge Henrik Qvortrup måtte det ske, at Henrik Sass trækker sig og ikke længere står til rådighed som minister

Hvem skal nu være finansminister, og hvad betyder Sass' farvel for Socialdemokratiet? Producer: Martin Lorentsen

Det var et spørgsmål om tid, før Henrik Sass Larsen måtte melde ud, at han ikke står til rådighed som minister i Mette Frederiksens regering.

Sådan lyder det fra Ekstra Bladets politiske kommentator Henrik Qvortrup oven på nyheden om, at Henrik Sass Larsen har sygemeldt sig.

- For to dage siden mødte han op til forhandlinger, og der kunne alle se, at den var riv-rav-ruskende gal, lyder det fra Qvortrup.

Han henviser til, at Sass efter valget deltog i de indledende regeringsforhandlinger sammen med Mette Frederiksen og Nicolai Wammen.

Men nu skriver Sass altså på Facebook, at han har fortalt Mette Frederiksen, at han ikke står til rådighed fremover. Desuden har han orienteret sin kreds om, at han ikke længere ønsker at være folketingskandidat.

Sass forklarer om denne beslutning:

'(...) der er også en anden side af politik, og det er at være en offentlig person. Det er her, hvor der bliver gået hårdt og brutalt til den enkelte politiker. Og for mit vedkommende lader der til at være udmålt en meget langvarig og grundig tabloid behandling. Alle har en grænse og også jeg. Og den grænse er desværre for længst overskredet.'  

Foto: Stine Tidsvilde Dansk politik - 10. jun. 2019 - kl. 10:35 Sass melder sig syg - misser ministerpost

Mastermind
Om denne forklaring lyder det fra Henrik Qvortrup:

- Hvis man vil være med i politik på det niveau, hvor Sass indtil i dag har meddelt, at han vil være med, så er det en del af det, at man bliver gransket. Sass er måske blevet gransket mindre end så mange andre.

Ifølge Qvortrup står der dog tilbage, at Socialdemokratiet skylder Sass meget.

- Han betragtes af mange i Socialdemokratiet som mastermind'en i forhold til det ryk, Socialdemokratiet har foretaget på udlændingepolitikken. Og dermed manden man måske kan tilskrive, at det lykkedes dem at trække vælgere henover midten fra Dansk Folkeparti. Det gør også, at man får en længere snor, og det har Sass helt sikkert fået, siger Henrik Qvortrup.

278 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere