Det lugter af stemmefiskeri, når regeringen stiller sig i spidsen for opførelsen af en række nye kunstige øer ved Avedøres kyst.
- Det smager lidt af panik før lukketid, nu hvor valget nærmer sig, konstaterer Henrik Qvortrup, der er politisk kommentator på Ekstra Bladet.
- Mon ikke regeringen synes, den har set lidt for meget mod vest. Den har nok fået lidt dårlig samvittighed, fortsætter han med henvisning til udflytning af statslige arbejdspladser og generelt stort fokus på udvikling i provinsen.
- Det virker, som om de har fået øer på hjernen. Hvad er den af?
- Der er noget swung over det, ikk'. Man lægger nogle kvadratkilometer til Danmarks areal. Det er der da swung over.
- De siger, det bliver gratis. Hvilken betydning har det?
- Det skulle undre mig, hvis det er helt gratis. Jeg er ikke ingeniør, men jeg tror ikke på, det er en gratis omgang.
- Først og fremmest så tror jeg, det handler om, at det skal være noget, som ser ud af noget. Det skal se storladent ud. Der skal være swung over det. Og så er det et signal til den del af Danmark (hovedstadsområdet, red.), som måske har over følt sig overset af den her regering, siger han.
Naturforening savner vished for grønne ambitioner i Avedøre
Nye øer skal tiltrække virksomheder til hovedstaden
- Men nu to omgange kunstige øer og en bro over Kattegat. Det lugter lidt af sorgnerådspolitik. Lidt primitivt. Køber danskerne den?
- Det ved jeg ikke. Politikere er forfængelige. De vil gerne sætte mindesmærker op. Så kan man bygge en Kattegat-bro eller nogle øer.
- Det er alt sammen noget, der er karakteriseret ved, at vi er mange år ude i fremtiden, før vi aner, om det er andet end et luftkastel.
- Er du ikke bare en gammel kyniker, som ikke kan se storheden?
- Jeg vil gerne kvittere for, at det er storladent. Det er store tanker. Men nu spørger du mig, hvorfor de gør det lige nu. Dér tillader jeg mig at konstatere, at der er en regering, som har behov for at tækkes nogle vælgere.
- Jeg har beskæftiget mig med dansk politik så længe, at jeg ved, at det ikke bare er de fine visioner, der driver værket.
- Skal vi ikke være venlige at sige, at det er en blanding af ønsket om at være storladne og Lykke Per-agtige - og så at man gerne vil have nogle stemmer, påpeger Henrik Qvortrup.
Kunstig ø gik fra skitse til færdig idé på få uger