Qvortrup om V-lækage: Det minder om mytteri

Det er foruroligende for Venstre, at deres interne valg-manual er blevet lækket, lyder det fra Henrik Qvortrup

Det er meget alvorligt for Lars Løkkes Venstre, at partiets valg-manual er lækket, lyder det fra Henrik Qvortrup.
Det er meget alvorligt for Lars Løkkes Venstre, at partiets valg-manual er lækket, lyder det fra Henrik Qvortrup.

- Det er så rå-pinligt for Venstre, at det her lækker.

Sådan lyder reaktionen fra Henrik Qvortrup, efter at Ekstra Bladet har kunnet offentliggøre Venstres interne spin-guide til det kommende valg.

- Det er ikke lykkedes Venstre at holde deres metoder ind til kroppen. Efter min opfattelse er det endnu et udtryk for, at der er ved at opstå noget, der minder om mytteri i Venstre. Lige nu lugter det af af 'dead man walking'. Det må være foruroligende for dem, at denne guide overhovedet lækker, lyder det fra Ekstra Bladets politiske kommentator.

Spin-manualen giver et detaljeret indblik i, hvordan Venstre vil forsøge at stække Mette Frederiksen under valgkampen. At disse oplysninger nu ligger frit tilgængelige, er ifølge Qvortrup en kampe gave til Socialdemokratiet.

- Det er en kæmpe foræring til modstanderen i valgkampen - især til Socialdemokratiet. Selv berettigede angreb fra Venstre vil Socialdemokratiet kunne afvise som en skræmmekampagne - det er står jo i spin-manualen. Det bliver enormt nemt for Socialdemokratiet at afvise Venstres retorik i valgkampen, siger Qvortrup.

Henrik Qvortrup. Foto: Olivia Loftlund
Henrik Qvortrup. Foto: Olivia Loftlund
 

Forbandet
I manualen, der er henvendt til Venstres folketingskandidater, bliver det brugt meget krudt på, at Mette Frederiksen skal trynes på udlændinge-fronten. Ifølge Qvortrup er det i sig en klog nok strategi.

- Hvis ikke Venstre gjorde forsøget, ville de tænke meget utaktisk. At påstanden om, at man ikke kan stole på Mette Frederiksen, og at man med hende vil få en udlændingepolitik som Enhedslistens, på mange måder er langt ude, er en anden historie.

- Men det er klart, at hvis en sådan skræmmekampagne trænger igennem, og folk bliver nervøse for, at vi får en slap udlændingepolitik med Socialdemokratiet, så er missionen lykkedes. Så jeg kan godt forstå, at de prøver, lyder det fra Qvortrup, der skynder sig at tilføje:

- Men nu hvor der er kommet yderligere fokus på Venstres metoder og tankegangen bag disse, så vil det med stor sandsynlighed ikke lykkes dem at trænge igennem med deres budskab. Det er forbandet for dem.

381 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere