R-formand skuffet over Manu

Svigtede fantastisk tillid: Sareen skjulte partiskifte for sin lokalformand - hun fik nyheden via medierne og har endnu ikke talt med sin nu forhenværende folketingskandidat

Jeg har ikke selv talt med Manu, fik nyheden gennem medierne, oplyser lokalformanden på Nørrebro til Ekstra Bladet. Foto: Henning Hjorth
Jeg har ikke selv talt med Manu, fik nyheden gennem medierne, oplyser lokalformanden på Nørrebro til Ekstra Bladet. Foto: Henning Hjorth

Det kom som en bombe for de radikale partifæller på Nørrebro, at deres nyopstillede folketingskandidat Manu Sareen nu skifter til Alternativet og Uffe Elbæk.

Han havde ikke orienteret sin lokalformand på forhånd. Derfor måtte hun lige som alle andre først erfare partiskiftet, da netmediet Altinget bragte nyheden søndag formiddag.

Det skriver bydelsformand på Nørrebro, Nana Debel, i en sms til Ekstra Bladet:

'Jeg har ikke selv talt med Manu, fik nyheden gennem medierne.'

Nyheden om partiskiftet har ellers ifølge Ekstra Bladets oplysninger været planlagt med Altinget i flere dage.

Nana Debel er på vej til udlandet og har derfor ikke mulighed for at give interview, men i sms'en - som også er sendt til de lokale partifæller - udtrykker hun skuffelse over den tidligere ministers faneflugt.

Foto: Peter Mydske Dansk politik - 20. mar. 2016 - kl. 09:41 Manu Sareen skifter til Alternativet

'I har sikkert, ligesom jeg selv erfaret i dag, at Manu skifter til Alternativet! Jeg er ked af det og overrasket over Manus fravalg af Radikale Venstre. Mest fordi vi, da vi på Nørrebro i februar valgte at opstille Manu igen, netop havde en god diskussion om hans kandidatur, skriver hun og fortsætter.

'Da bekræftede han, at han efter den vælgerlussing, vi fik ved folketingsvalget, nu var helt klar til igen at kæmpe for Radikale Venstre, at det var her han hørte til, selvom han skulle starte helt forfra. Jeg har ikke selv talt med Manu, fik nyheden gennem medierne. Har dog modtaget en mail fra ham efterfølgende. Ønsker ham god vind fremover. Vi kommer til at savne ham på Nørrebro og i partiet'.

I sidste måned var han radikal for altid - i dag føles partiet forkert. Foto: Peter Mydske/Polfoto Dansk politik - 20. mar. 2016 - kl. 12:32 Manu i sidste måned: Jeg er altid radikal

Svigte fantastisk tillid
Efter opstillingen i februar fremhævede Manu Sareen, at han kunne mærke, at 'det helt rigtige at gøre' er at gå ind i politik igen - og takkede partifællerne for den store tillid, som de havde vist ham. På trods det elendige valgresultat sidste sommer, hvor han havde mistet mere end halvdelen af de personlige stemmer, som han havde fået i 2011.

'Er derfor glad for, at Radikale på Nørrebro har vist mig den fantastiske tillid og indstillet mig som deres folketingskandidat her til aften', skrev han blandt andet.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Manu Sareen, der her begrunder sit skifte på Facebook.

Se også: Engell: Manu er et forvirret hoved

55 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere